Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOBBER
135
med Slaggestof i Skaktovne eller i Flammeovne. Ved Smeltningen gaar
Svovlet til Kobberet, hvortil det har særlig stor Tiltrækning, medens
Jærnet bliver til Ilte, der forbinder sig med Slaggestoffets Kiselilte til
Jærnsilikat, som bliver i Slaggerne. Disse skilles fra Kobberstenen, som
stadig indeholder lidt Jærn. Den kan nu behandles paa flere
forskellige Maader. I større Kobberværker anbringer man den flydende
Kobbersten i en Bessemerpære eller »Konvertor« af særlig Konstruktion og
blæser Luft igennem den. Idet Svovlet brænder til Svovlilte, udvikles
der tilstrækkelig Varme til, at Metallet holder sig flydende; Jærnet
iltes til Jærnilte, som danner Slagger med Bessemerpærens kiselrige
Beklædning. Bessemermetoden giver »Sortkobber« med indtil 99 p. Ct.
Kobber.
Kobberet støbes i Plader og renses ved Elektrolyse paa lignende
Maade som Sølvet (S. 131). Navnlig til elektriske Ledninger maa det
være overmaade rent, da selv en ganske ringe Mængde af fremmede
Stoffer nedsætter Ledningsevnen stærkt.
Ad den vaade Vej fremstilles Kobber ved, at man omdanner
Malmen til Kobbervitriol (svovlsurt Kobberilte eller Kobbersulfat), der
opløses i Vand, hvorefter Kobberet udskilles ved Tilsætning af Jærn
(S. 12G). Man kan ogsaa fremstille »Elektrolytkobber« direkte af
Kobbermalme, idet man bruger disse som Elektroder i Stedet for de urene
Kobberplader.
Verdensproduktionen af Kobber nærmer sig nu med stærke Skridt
til en ^Million Tons. Størstedelen af det kommer fra Amerika, navnlig
De forenede Stater. I Evropa er det Spanien, der yder det meste; her
udnyttes endnu i vore Dage de rige Kobberlejer ved Rio Tintos,
hvorfra Fønikerne og senere Romerne hentede Kobber. Ogsaa Skandinavien
har betydelige Kobberminer.
Berømtest er Falungruberne i Dalarne. Til 1220 gaar
Efterrretnin-gerne om dette Bjærgværk »Stora Kopparberg« tilbage. Det skabte ved
sine Rigdomme det finansielle Grundlag for Gustav Adolfs sejrrige
Krigstog. I alt skal det have ydet over 500 000 Tons Kobber.
I nyere Tid har Falungruberne ringere Betydning end de norske
Kobbergruber. Af disse er Rørosgruberne de ældste og berømteste. Men
nu er Sulitelma Kobberværk, der ligger Norden for Polarkredsen nær
Fjældet Sulitelma større og i det hele taget Norges betydeligste
Bjærgværk. Malmlejerne her blev — bortset fra et ældre mislykket Forsøg —
først taget i Drift i Begyndelsen af Halvfemserne og tog hurtigt et stort
Opsving. Ved Anlæg af Tovbaner og Smaabancr skabtes Muligheder for
Transport af Produkterne, bl. a. for en stor Eksport af Svovlkis. Og
ved Værket indførtes de nyeste og bedste Midler til Malmberedning og
Me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
