Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
FORSKELLIGE METALLER
taludsmeltning. Som allerede nævnt gik Sulitelmaværket i Spidsen ved
Indførelsen af Elmoremetoden, og en ny Metode til Malmudsmeltning
— »Knudsens pyritiske Smcltemetode« — hvorved der anvendes en
Skakt-ovn, som kan drejes ligesom en Bessemerpære, er ligeledes først anvendt
her og har senere vundet Indgang andre Steder. Ogsaa paa dansk
Territorium, nemlig i Grønland findes der anselige Kobberlejer.
Rent Kobber egner sig ikke til Støbning, da det er tykflydende og
bliver blæret af opløst Luft. Blandt andet af denne Grund betød det et
stort Fremskridt, da man i den fjærne Oldtid lærte at fremstille Bronce,
der i det væsentlige er en Legering af Kobber med Tin i større eller mindre
Mængde. Bronce er i smeltet Tilstand tyndflydende, og da den tillige
har et lavere Smeltepunkt end Kobber, egner den sig fortrinligt til
Støbning. Desuden kan Bronce med et passende Tinindhold opnaa en
betydelig Haardhed og kunde herved i Oldtiden til en vis Grad erstatte
Staa-let. En anden vigtig Kobberlegering er Messing, der bestaar af Kobber
og Zink. Naar en Del af Zinket erstattes med Nikkel, fa ar Legeringen en
smuk hvid Farve (Nysølv).
Bly. Dette Metal har ikke Kobberets Skønhed og indtager en mere
beskeden Stilling. Alen det har adskillige værdifulde Egenskaber. Det
er meget blødt, saa at det let kan valses, kamres og trækkes til Traad,
og det smelter allerede ved en Temperatur ikke meget over 300° C. I
Luften ilter det sig ganske vist hurtigt, men kun paa Overfladen, og
det staar sig godt mod Svovlsyre og Saltsyre. Endvidere er det ret
billigt; Prisen er ikke en Tredjedel af Kobberets. Det har fundet udstrakt
Anvendelse bl. a. til Rorledninger og til Akkumulatorplader. Den
aar-lige Produktion er noget over en Million Tons.
Blyet findes i Naturen især som Malmen Blyglans (Svovlbly eller
Blysulfid). Heraf kan man bl. a. udvinde Blyet ved først at riste
Alalmen — hvorved Svovlet brænder bort, og Blyet iltes — og derefter
at ophede Blyilten i en Skaktovn med Kul, som tager Ilten.
Tin. I Oldtiden spillede Tin som før nævnt en stor Rolle som
Bestanddel af Broncen. I vore Dage anvendes det ogsaa paa denne Maade,
men især til Fortinning af Jærn (Hvidblik). Det har et endnu lavere
Smeltepunkt end Bly (230 °), men er meget haardere end dette. Dets
Pris er temmelig høj -— meget højere end Kobberets — og det kan der-,
for betale sig at udvinde Tin af gamle Blikvarer. Den hele aarlige
Tin–produktion naar ikke meget op over 100 000 Tons.
Den eneste Tinmalm, der har Betydning, er Tinsten (Tinilte). Den
findes ofte i Gange i Granit, og Sand, der fremkommer ved Forvitring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
