Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALUMINIUM
141
Tilfældet. Det ilter sig i Luften kun paa Overfladen, med mindre det
ophedes meget stærkt; det angribes ikke af Svovlbrinte saaledes som
Sølv (S. 129) og i ren Tilstand staar det sig godt mod de fleste Syrer.
Da det nu tillige er sølvhvidt og har den tiltalende Egenskab at
være meget lettere end alle tidligere kendte Metaller — dets Vægtfylde
er kun en Tredjedel af Jærnets — er det ikke underligt, at man
stillede store Forventninger til det og ansaa det for Fremtidens Metal —
maaske Jærnets Afløser.
Foreløbig er disse Forventninger dog langt fra gaaet i Opfyldelse.
Aluminium har ikke Jærnets og Staalets Styrke og kan altsaa ikke —
selv bortset fra dets langt højere Pris — træde i dettes Sted, hvor det
er Styrken, det kommer an paa. Til Kogekar og andet Husgeraad egnede
det sig i flere Henseender fortrinligt; men det kom i Miskredit, fordi
det tidligere ikke fremstilledes tilstrækkelig rent og ensartet og af den
Grund blev angrebet og bortædt pletvis. Dette kan nu undgaas; men
en Ulempe er det, at det ikke taaler de i Kokkenet almindeligt anvendte
»alkaliske« Rensemidler, Soda, Sæbe o. desl., men maa skrubbes rent.
Den værste Hindring for dets Udbredelse har dog været den
Omstændighed, at der ikke kunde tilvejebringes en paalidelig Forbindelse
mellem to Aluminiumstykker. Sammennitning duer ikke, fordi Nitterne let
løsner sig, og Lodning kan ikke benyttes, fordi Loddemetallet sammen
med Aluminium og lidt Fugtighed danner et lille galvanisk Element
som fremkalder opløsende elektriske Strømme; heller ikke en direkte
Sammensvejsning kunde man udføre. Nu har man dog til Dels
overvundet denne Vanskelighed og forener nu Aluminiumstykker uden
Loddemetal.
Til Trods for Hindringer og Vanskeligheder er Produktionen og
Forbruget af Aluminium imidlertid gaaet frem med stærke Skridt, ikke mindst
i de sidste Aar. I 1885 var Produktionen 3 Tons, en Snes Aar efter var den
naaet op paa 9000 Tons, 1907 var den 20 000 Tons og for 1910—11
angives den til 34 000 Tons. Prisen er samtidig gaaet ned fra 60 Kr.
i 1886 til noget som halvanden Krone. Kan Priserne holdes nede herpaa
eller endog bringes betydeligt længere ned, er der al Grund til at tro,
at Aluminium i de kommende Aar vil faa en stærkt voksende Anvendelse
baade i Elektroteknikken, hvor det som Ledningsmetal har begyndt
en virksom Konkurrence med Kobberet (se 1. Del af dette Bd. S. 203),
til Husholdningsbrug, hvor det paany er i Fremtrængen, i den kemiske
Industri, for hvilken der nu fremstilles store Bryggerkar og andre store
Beholdere, og til en Mængde forskellige Formaal, hvor Lethed, men
ikke stor Styrke er af Vigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
