Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Kobber, Bly, Tin, Zink, Nikkel og Aluminium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
FORSKELLIGE METALLER
Om det en Gang skal lykkes at fremstille Aluminium saa billigt
og ved Tilsætninger og Behandlingsmaader at give det saadanne
Egenskaber, at dette Metal, hvis »Malme« ligger i uudtømmelige Mængder
for vor Fod, virkelig kan blive Fremtidsmetallet, der bringer Frelse,
naar den truende Jærnnød en Gang for Alvor melder sig — derom er
det ikke let at spaa. Sikkert er det imidlertid, at mange Metallers
Egenskaber kan undergaa store Ændringer ved forholdsvis smaa
Tilblan-dinger; herpaa afgiver bl. a. Jærnet slaaende Eksempler. Og det synes
linieligt, at vi kun har udnyttet en ringe Del af Mulighederne for at
ændre Metallers Egenskaber.
Holder vi os til Nutiden, da kan af Aluminiums Legeringer nævnes
en Kobberlegering med 10 p. Ct. Aluminium, Aluminiumbronce; den har
en smuk Guldfarve og er meget haard og stiv, den benyttes bl. a. til
Frugtknive og tillige til fine Vægte, hvor dens Stivhed kommer til Nytte.
Endvidere det af Tyskeren Mach opfundne Magnalium, en Legering af
Aluminium med 10—25 p. Ct. Magnium, der er endnu lettere end
Aluminium, mindre blød end dette og i Stand til at poleres. En anden
mærkelig Legering, som indeholder Aluminium, men overvejende bestaar
af Magnium er »Elektron«, et sølvhvidt Metal, der kan støbes, presses,
valses, trækkes, poleres, loddes og svejses, og som er lettere endnu end
Magnalium.
Endnu skal det nævnes, at Aluminium foruden at forekomme i uhyre
Mængder i almindelig Jord og Sten ogsaa udgør Hovedbestanddelen af
de skønneste og mest eftertragtede Ædelstene. Rubiner og Safirer er
Aluminiumilte med smaa Mængder af forskellige farvegivende Stoffer;
de kan betragtes som Former af det haarde Mineral Korund, der ogsaa
findes i mindre pragtfuld Skikkelse og ligesom Smergel, der er et urent
Aluminiumilte, anvendes til Slibning og Polering.
I den nyere Tid er det lykkedes at fremstille en Del af dem kunstigt.
Først nøjedes man med at sammensmelte værdiløse Stumper af
Rubiner og andre Ædelstene i den hede Ilt-Brintflamme. Men i 1904
opfandt Franskmanden Verneuil en Metode til en virkelig
Rubinfremstilling. Han anbragte Iltrøret i lodret Stilling over den Flade, som
skulde bære det smeltede Stof, og han lod saa Raamaterialet i
Pulverform drysse gennem det ned i Flammen, hvor det smeltede. Først
dannedes ved en forholdsvis lav Temperatur, som Under laget nok kunde
taale, en Slags Stilk, som kunde bære det efterfølgende Stof, der voksede
pæreformigt op, samtidig med at Ilt-Brintrørene løftedes; paa denne
Maade skaanedes Underlaget for den stærke Hede.
Naar Raamaterialet er rent Aluminiumilte, dannes farveløs
Ædelkorund eller »hvid Safir«. Men ved at tilsætte lidt Kromalun kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
