Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landbrugsredskaber og Landbrugsmaskiner - Mekanisk Drivkraft i Landbrugets Tjeneste - II. Vanding og Afvanding - De gamle Kulturlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOTORHESTEN
35
Fabrikanterne, som saa deres Maskiner ligge ødelagte paa Markerne,
forstod, at her var en Opgave at løse.
Efterhaanden lykkedes det at bygge Maskiner, som egnede sig bedre
for saadant Brug, dels Damplokomobiler af særlig Konstruktion, dels
lettere Maskiner med Petroleum- eller Benzinmotorer. Og nu er »den
mekaniske Hest«, som snart trækker Plov, Harve eller Tromle — otte
alle tre paa én Gang -— over Marken, snart staar stille og trækker
Tærskeværket eller udfører andre Arbejder, blevet en vigtig Faktor i det
store amerikanske Landbrug. Ogsaa i Evropa og andre Verdensdele
begynder den at trænge frem; men det kan ikke nægtes, at de levende
Heste har lettere ved at færdes paa al Slags Jord, at udføre kortere
Vandringer o. desl., og det vil derfor nok være en god Stund, inden de
i Landbruget bliver fortrængt af »Motorhesten«.
II. VANDING OG AFVANDING
De öanile Kulturlande.
Den Antagelse, at Naturen havde tilrettelagt alt paa bedste Maade
for Menneskene i de to berømte »Kulturens Vugger«, Nildalen og
Landet om Eufrat og Tigris, er sikkert ikke rigtig. I vore Dage ligger
Ba-bylonien hen opfyldt af Sumpe og Ørkenstrækninger, og et lignende
Billede har rimeligvis baade dette Land og Nillandet oprindelig
frembudt. Det var gennem Arbejdet paa at fordele Vandet paa en bedre
Maade — et Arbejde, hvorved mange maatte hjælpes ad — at
Grunden blev lagt til en højere Kulturudvikling.
De første faste Beboere af Nillandet har antagelig slaaet sig ned
paa de højere liggende Punkter, som ikke naaedes af Nilens aarlige
Oversvømmelser. Disse har deres Aarsag i stærke Foraarsregnskyl i
Nilens Kildeegne; i Juni begynder Nilen at stige i Ægypten, og
Stigningen varer ved til Begyndelsen af Oktober, da Vandstanden naaer
sin største Højde. Oprindelig har Højvandet sikkert udbredt sig frit
over vide Strækninger af det lave Land og, naar det trak sig tilbage,
efterladt talrige Søer og Vandpytter, hvorfra det kun langsomt svandt
ved Fordampning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
