Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vanding og Afvanding - De gamle Kulturlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
VANDING OG AFVANDING
Tidlig har Beboerne lagt Mærke til, at paa Steder, hvor Vandet
havde staaet roligt i en passende Tid, afsatte der sig et tyndt Lag Slam,
og at her trivedes Plantevæksten frodigt, naar Vandet var gaaet bort.
Man har vel saa kunstigt søgt at fremkalde lignende Betingelser paa
andre Steder, idet man ved gravede Render afledede Vand fra
Lavninger, hvor det ellers blev staaende, eller ved Dæmninger søgte at holde
det tilbage, hvor det for hurtigt forsvandt, eller endelig løftede det
op paa Flader, hvor det ikke kom af sig selv. Efterhaanden som man har
vundet større og større Erfaring og Forstaaelse af Forholdene, har man
saa vovet sig til mere og mere omfattende Foretagender, tilsidst til
Arbejder, der tog Sigte paa vide Landstrækninger og krævede en
kyndig ledet Samvirken af store Menneskemængder.
Af saadanne Arbejder, der efter alt at dømme udførtes tidligt i
Oldtid, kan nævnes: Diger der strakte sig langs begge Sider af Nilen og
begrænsede den Bredde, hvortil Flodvandet frit kunde brede sig;
Tværdiger m. m. som inddelte Terrænet udenfor disse Længdediger i
Bassiner; lange Kanaler, som forte Vandet hen til Egne, fjærnere fra
Nilen, og Diger, der indfattede disse Kanaler.
Sandsynligvis lededes og fordeltes Vandet efter vel gennemtænkte
Systemer til og fra alle disse Kanaler og Bassiner, idet Digerne snart
blev gennembrudt, snart atter lukket paa bestemte Steder.
Den nærmere Ordning af Forholdene kender vi dog ikke, og
navn-Ik er der, selv mellem de kyndigste, megen Uenighed og Uklarhed
an-gaaende Beliggenheden og Anvendelsen af den store Mørissø, der i Følge
Herodot skulde være fremstillet ved Menneskehaand. Dette er nu
sikkert umuligt; man har udregnet, at efter de af Herodot angivne Tal
for Søens Størrelse vilde Arbejdet have beskæftiget to Millioner
Mennesker i tusind Aar. Det synes imidlertid, som om Ægypterne under
Udnyttelsen af naturlige Forhold i en Sø ved Fayum Vesten for Nilen
har tilvejebragt en Opstemning af store Vandmasser, som kunde
benyttes til Vanding, efter at Nilen var sunket.
Løftning af Vand fra lavere til højere liggende Partier er
formodentlig først foregaaet ligefrem ved Vandbæring. Men baade i Ægypten og
Babylonien anvendtes i en fjærn Oldtid den saakaldte Shaduf, et paa
en Gang snildt og simpelt Hejseapparat indrettet omtrent som
Nutidens Brønd vipper. En tørret Lerklump paa Vippens ene Ende kunde
vippe den fyldte Spand til Vejrs, saa at det Arbejde, Vandløfteren i
Virkeligheden fik at udføre, blev at trække den tomme Spand ned mod
Lerklumpens Overvægt, hvad der er mindre trættende end direkte at
trække tunge Vægte til Vejrs. Naar Spanden var loftet kunde dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
