Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»NORGESALPETER«
65
hed. Man kan saaledes faa Opløsninger af Natronsalpeter, Kalisalpeter
og andet, som man ønsker. Kalksalpeter kan imidlertid ogsaa
fremstilles ved, at det iltede Kvælstof fra Iltningstaarnene ledes ind i
lukkede Metalkamre, fyldte med brændt Kalk, der da forener sig
direkte med det iltede Kvælstof til Kalksalpeter.
De forskellige Opløsninger kan inddampes til stærk Salpetersyre
eller krystalliserede Salte ved den Varme, som Luften fra Ovnen
afgiver. Der brændes ikke et Kilogram Kul i hele Fabrikken.
Hovedproduktet er som sagt Kalksalpeter, der optræder som
Konkurrent til Chilisalpeter. I mange Tilfælde vil det have en Fordel
fremfor dette deri, at det indeholder Kalcium, som mange Jorder har Brug
for i Stedet for det unyttige Natrium. Paa den anden Side er der den
Ulempe ved Kalksalpeteret at det tiltrækker Fugtighed.
Til Binding af 100 Kilogram af Luftens Kvælstof kræver Ovnen
mer end et »Hestekraftaar« i Form af elektrisk Energi. Skulde man
frembringe denne Energi ved Hestekraft, maatte en eller snarere to
Heste trække Hestegangen Nat og Dag et Aar igennem, og det vilde
unægtelig blive en kostbar Gødning, man paa denne Maade fik til sin
Mark. Det er indlysende, at det kun kan betale sig at drive
Fabrikationen,, hvor Arbejdskraften kan faas overmaade billigt; men dette er
netop Tilfældet ved de store norske Vandkraftsanlæg, og der er her
taget saa vældig en Virkekraft i Tjeneste, at det kan forslaa noget,
omend der er meget langt igen, inden Produktionen af Norgesalpeter
kan naa paa Højde med det nuværende aarlige Forbrug af Chilisalpeter
Regner vi ganske grovt og omtrentlig, at et Hestekraftaar binder 100
kg Kvælstof, og at der fra Rjukan kan ydes 200 000 Hestekræfter, saa
skulde der altsaa herved kunne bindes 20 000 Tons Kvælstof, hvad der
er noget som Femtedelen af Kvælstofindholdet i et Aars Produktion
af Chilisalpeter; men om end Rjukananlægget er det største af de
norske Anlæg til Salpeterfremstilling, er det jo ikke det eneste, og den
norske Salpeterfabrikation er i de faa Aar, den har eksisteret, blevet en
Faktor, der maa regnes med paa Verdensmarkedet.
Som nævnt produceres der ogsaa andre Kvælstofforbindelser, bl. a.
Kalisalpeter. Dette vilde i og for sig være et fortræffeligt
Gødningsmiddel, men det er altfor kostbart til dette Brug. Det samme gælder om
et andet af Fabrikkernes Produkter Ammoniumnitrat eller salpetersur
Ammoniak; der er imidlertid Mulighed for, at dette ved nye Metoder
kan fremstilles tilstrækkeligt billigt. Endnu kan det nævnes, at der som
Biprodukter ved Fabrikkernes omfattende Virksomhed fremkommer
Opfindelsernes Bog. II. 3. ö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
