Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
GØDNING
Ammoniumfosfat og andre Fosforsyreforbindelser, der kan bruges til
Gødning.
Binding af Luftens Kvælstof er sikkert det største og
betydnings-fuldeste af alle de kemisk-tekniske Problemer, som er blevet løst i det
nye Aarhundrede. »Denne Berigelse af Teknikken«, siger den tyske
Kemiker Otto N. Witt, »har en saadan Rækkevidde, at man ikke blot maa
vente en fuldstændig Forskydning af Ligevægtsforholdene indenfor den
kemiske Industri, men at den endog er kaldet til at spille en afgørende
Rolle ved Løsningen af de vigtigste nat ional-økonomiske Spørgsmaal
og for Fremtidslivet paa Jordoverfladen«. Den Betydning, Sagen har,
finder bl. a. sit Udtryk gennem den Vrimmel af forskellige Maader,
hvorpaa man med mer eller mindre Held har søgt at udføre Bindingen.
Foreløbig staar de ved de norske Salpeterværker i stor Stil anvendte
Metoder i Forgrunden; men der er i alt Fald én af de andre, som vi ikke
kan forbigaa, nemlig den, ved hvilken Kvælstoffet bindes i det
saa-kaldte Kalciumcyanamid, Kalkkvælstof eller Karbidkvælstof.
Udgangspunktet for Fremstillingen af dette Stof maa søges i
Fabrikationen af Kalciumkarbid eller Kalkkul, der opstaar, naar Kalk
og Kul ophedes sammen i en elektrisk Smelteovn. Oprindelig
fremstilledes dette Stof kun paa Grund af dets Evne til sammen med Vand
at udvikle Acetylen. Der anlagdes med dette Formaal store Fabrikker
baade i Norge og andetsteds; men til Trods for Acetylenets gode
Egenskaber som Belysningsmiddel vandt det ikke saa stor Udbredelse, som
mange havde haabet, og der blev Overproduktion af Karbid. Den
tidligere nævnte Dr. Frank (S. 60) fandt imidlertid, at Karbidet optog
Kvælstof, naar denne Luftart lededes til det ved høj Temperatur, og
at det saaledes dannede Stof, Kalciumcyanamid, kunde bruges som
Kvælstofgødning. Frank fremlagde sin Opfindelse paa en
Kemikerkongres i 1903, og i de siden da forløbne Aar er Fremstillingen af det
paagældende Stof, til Dels ved noget ændrede Metoder, sat i Værk i
det store flere Steder. I Norge findes saaledes en stor
Kalciumcyanamid-fabrik ved Odda. Ved Ophedning med Vand afgiver Kalkkvælstoffet
Ammoniak, hvoraf der kan fremstilles svovlsurt Ammoniak.
Endnu skal det nævnes, at man ogsaa har fundet Midler til direkte
at binde Luftens Kvælstof i Form af Ammoniak.
Foruden Salpeterlejerne i Chile og Atmosfærens uhyre Forraad, har
vi endnu en rig Kilde til Kvælstofgødning i Stenkullene, der indeholder
1—2 Procent Kvælstof; naar Kullet i Gasværker eller særlige Ovne
omdannes til Koks kommer en Del af dette Kvælstof frem som Ammoniak.
Naar dette ledes sammen med Svovlsyre, opstaar det værdifulde
Gød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
