Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Gødning - De forskellige Gødningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆLSTOFBAKTERIER 67
ningsstof svovlsur Ammoniak, som har det Fortrin fremfor
Natron-salpeter, at det bindes ved Agerjordens »absorberende« Evne og derfor
ikke saa let udvaskes. For Tiden er Produktionen af svovlsur
Ammoniak meget ringere end Produktionen af Chilisalpeter; men jo mere
man gaar over til at overføre Kidlet, helt eller delvis, i Gasform, des
større Mængder bliver der til Raadighed. Medens der ved
Kokstilvirkning kun vindes 20 p. C. af Kvælstoffet, kan man ved Monds
Gasfremstilling (se første Del af dette Bd. S. 156) faa 60 p. C. til at gaa over i
den svovlsure Ammoniak. Tænkte vi os, at de mer end 1000 Miil. Tons
Stenkul, som udvindes aarlig, blev tvunget til at afgive deres
Kvælstof i nyttig Form, vilde der, om vi regner med et Kvælstof indhold
af 2 p. C., ad denne Vej kunne vindes mer end 30 Gange saa meget
Kvælstof som i et Aars Produktion af Chilisalpeter! Ogsaa af Tørv kan
der udvindes Ammoniak.
Der er imidlertid endnu en Vej, ad hvilken Planterne kan faa det
Kvælstof, de trænger til.
Det blev sagt S. 60, at Planterne i Almindelighed ikke kan udnytte
Luftens Kvælstof; men nogle Planter, og da navnlig Bælgplanterne
danner i denne Henseende en Undtagelse. I 1886 godtgjorde Tyskeren
Hellriegel, at de ejendommelige smaa Knolde, som findes paa disse
Planters Rødder frembringes af Bakterier, som har Evne til at binde
Luftens Kvælstof i opløselige Forbindelser. Planten kan optage. Med
Bakterierne som Hjælpere formaar Bælgplanterne saaledes at erobre
Luftens Kvælstof. Herved forklares Bælgplanternes Betydning ved
Vekseldrift. Det var en meget gammel Erfaring, at Bælpglanterne saa
langt fra at udpine Jorden tværtimod syntes at berige den i alt Fald i
visse Henseender, og at det var Kvælstof, de gav Jorden, havde man
før Hellriegels Opdagelse i det mindste gode Grunde til at tro; men
man forstod ikke Sagens Sammenhæng.
I de sidste 2—3 Aartier er det ved omfattende Studier blevet klart,
at Bakterier paa flere Maader spiller en overmaade stor Rolle for
Jordbundens Frugtbarhed og da navnlig for Kvælstof økonomien. Foruden
Knoldbakterierne, der i Samvirken med de højere Planter binder
Luftens Kvælstof, er der andre, der kan gøre det paa egen Haand og atter
andre, som tværtimod opløser og ødelægger Kvælstofforbindelser,
Planterne kunde bruge.
Naturligvis har den Viden, man saaledes har erhvervet, ikke været
uden Nytte for Landbruget. Idet man er blevet klar over, hvorpaa
Bælgplanternes gavnlige Virkning beroede, har man kunnet udnytte dem
paa bedre Maade, bl. a. er man kommet ind paa at nedpløje de grønne
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
