- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.3. Landbruget og vor Føde /
99

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Malkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MALKEMASKINER

99

Fig. 78. Gandils Malkemaskine.

dennes Lukkemuskel af Røret hindres i at trække sig sammen, løber
Mælken ud. Men denne Fremgangsmaade, som i 1836 blev patenteret
af Englænderen W. Burton, duer slet ikke i Praksis, da Patterne
ødelægges derved; kun som Hjælpemiddel under sygelige Tilstande kan
Kateteret bruges.

Naturligvis kunde man forøge Mælkens Udløbshastighed ved at
biinge Kateteret i Forbindelse med en Fortyndingsluftpumpe; men
Ulemperne ved Katetermalkningen blev derfor ikke ringere. Langt bedre
var det at anbringe
Sugekopper uden paa Patterne og sætte
disse Kopper i Forbindelse med
en Fortyndingspumpe, saaledes
som W. E. Gedge gjorde det i
1863. En uafbrudt Sugning af
denne Art vil dog ogsaa virke
skadeligt paa Patterne.

Først ved at indføre
regelmæssige Afbrydelser af
Sugningen med korte Mellemrum
opnaaede man at gøre
Sugeprincippet brugbart i Praksis.
I Lawrence-Kennedy-Burrels
Maskine (»Victoria»)
tilvejebringes disse Afbrydelser
automatisk af et særligt lille
Apparat, den saakaldte Pulsator.
Denne er anbragt paa
Mælke-spanden, som ved en
Rørledning staar i Forbindelse med

Luftpumpen. Fra Spanden er der saa ført Slanger op til de fire
Pattekopper.

Medens Maskiner med afbrudt Sugning i deres Virkemaade
nærmede sig noget til Kalvens Fatning, er det Haandmalkningen, der har
tjent som Forbillede for de Maskiner, hvor der i Stedet for en Sugning
anvendes Tryk paa Patterne.

I Danskeren Ivar Mortensens Trykmaskine anvendes en Slags
cylindriske Pattekopper, der udvendig er af Metal, men indenfor
Metalvæggen har en Gummivæg, der slutter om Patten. Denne elastiske Væg
er delt i to Dele, af hvilke først den øverste klemmes sammen om
Patten, hvorefter den nederste Del af Væggen trykker Mælken ud af Patten.
Trykkene kan frembringes af Vand, der ledes ind mellem de to Vægge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 23:13:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-3/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free