Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Fløde og Smør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MÆLKEKÆLDERE
103
Selv i køligere Lande kunde det dog være vanskeligt nok om
Sommeren at holde Mælken frisk i den Tid, Flødeafsætningen stod paa.
Det var ikke tilstrækkeligt, at man anvendte flade Bøtter og Kar, et
Middel, som forøvrigt først blev indført forholdsvis sent og til Dels
uden Forstaaelse af dets Betydning. Man maatte ogsaa træffe særlige
Foranstaltninger for at holde Mælken kold.
I det 18. og 19. Aarhundrede opstod der mange Steder kostbare
Mælkeri- eller Mejerianlæg. Undertiden blev der ofret store Summer
paa at udstyre Mælkerummene med fyrstelig Pragt. Man nøjedes ildie
med at beklæde Væggene med Marmorplader og danne Mælkekarrene
af Porcellæn, men prydede ogsaa Vægge, Lofter og Kar med
Dekorationer og Forsiringer. Paa Fyrstesædet Rincy nær Paris fandtes i det
17. Aarh. et Pragtmælkeri med Statuer som Lampebærere, Springvand,
store Glasdøre og Nischer med polstrede Stole. Paa det gamle engelske
Fig. 82 og 83. Mælkebøtte og Skummeske.
Kongeslot i Windsor findes endnu et Pragtmælkeri, der er bygget saa sem
som 1852. Som oftest ofredes Pengene dog paa det mere praktiske
For-maal at holde Mælken kold saa længe, at Flødeafsætningen kunde blive
fuldstændig. Hertil er der anvendt flere forskellige Systemer.
Det holstenske System eller Bøttesystemet fremkom i Holsten i
det 18. Aarh., maaske nærmest under Paavirkning fra Holland og vandt
i Danmark Indgang paa de større Gaarde i første Halvdel af det 19.
Aarh. Ved dette System byggedes kostbare dybt nedgravede
Mælkekældere, paa hvis Gulv Mælken i flade Træbøtter stilledes til
Flødeafsætning i 30—60 Timer, hvorefter Fløden afskummedes med en bred
flad Skummeske.
I Aaret 1843 indførte en holstensk Godsejer v. Destinon paa sit
Gods flade Støb ej ærnsfade, der afkøledes ved, at man ledede Vand
ind under dem, og afskummedes ved et ejendommeligt
Skummeappa-rat. De fik en ikke ringe Udbredelse, men man undlod ofte
Vandafkølingen.
Vandmælkerier af anden Art trængte imidlertid fra Halvf jerserne
frem i Danmark, hvor omtrent samtidig Ismælkcrier begyndte at vinde
Udbredelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
