Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Fløde og Smør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»TALLERKENCENTRTFUGEN«
109
Fig. 88 viser Tallerknernes Anbringelse i en saadan Centrifuge.
Under Centrifugeringen glider i hvert Lag Floden opad og indad,
Mælken yderst nedad og udad.
Bechtolsheims Patent blev erhvervet af de Laval-Selskabets Fabrik
»Separator«, og den her fremstillede Centrifuge med Tallerkenindsats
sendtes ud paa Markedet under Navnet Alfaseparatoren. Det viste sig,
at Indsatsen forhøjede Skummeevnen overordentlig stærkt, og med
denne Konstruktion var den ny
Skummemaskine, Centrifugen, i 1890
naaet saa højt, som næppe mange
havde tænkt sig muligt, da den
seksten Aar tidligere gjorde sin
uheldige Entré for Offentligheden paa
Landbrugsudstillingen i Bremen. De
større Alfaseparatorer kunde i 1890
i en Time skumme halvandet tusind
Liter, og medens man ved
Haand-skumningen regnede Mælken for
ren-skummet, naar den kun indeholdt
en halv Procent Fedt eller noget som
en Syvendedel af den oprindelige
Fedtmængde, kunde man med
Centrifugerne naa ned til en Tiendedel
Procent eller endog mindre.
Men medens man, hvad
Skummeevnen angik, var kommet nær til
Idealet, var de mekaniske
Vanskeligheder ved Bevægelsens Udførelse ikke
overvundet paa saa fuldstændig Maade.
Hvad selve Drivkraften angaar, da
kunde smaa Centrifuger drives ved
Haandkraft, og saadanne Haandcentrifuger fik bl. a. megen
Udbredelse i Norge. Til større Centrifuger kunde anvendes Hestekraft,
men Centrifugeskumningen fik dog fremfor alt Betydning under de
større Forhold i Andels- eller Herregaardsmælkerier, hvor det betalte
sig at bruge Dampkraft. I nogle Laval-Centrifuger var en simpel lille
Dampturbine, der blot bestod af et S-bøjet Rør, af hvis Ender
Dampen strømmede ud, ligefrem indbygget i Centrifugens Fodstykke, saa
man undgik at bruge Remtræk.
Den store Omløbshastighed, Mælkebeholderen (»Cylinderen«) skulde
have, nødvendiggjorde baade meget stor Styrke af Materialet og en
Fig. 88. Alfa-Separatoren.
t A Tilstrømningsvej for Mælken; s
Tallerknerne; bc og b d Udstrømningsrør for
Skummetmælken ; /Udgangsvej for Fløden;
B Skummetmælkslaaget; C Flødelaaget;
r en Skruegang; u en Gummiring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>