- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.3. Landbruget og vor Føde /
126

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Kød og Fedt - Fedtstoffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

KØD OG FEDT

I Stedet for uden videre at udlevere de lidet velsmagnede eller
helt uspiselige Fedtstoffer til teknisk Brug, kunde man forsøge ved
passende Behandlinger at omdanne dem til velsmagende
Næringsmidler. Denne Opgave tog den franske Kemiker Mége-Mouriés op i
Tredserne paa Foranledning af Napoleon III eller hans Regering, og
hans Forsøg førte i Aaret 1870 til Fremstilling af Kunstsmør eller, som
det kaldes, Margarine.

Først fra 1880 har Fabrikationen af Margarine taget Fart rundt
om i Evropa. Til at
be-gynde med var Oksetælle
det vigtigste Raaprodukt
for Margarine tilvirkningen.
Af Tælle, der har henstaaet
i længere Tid ved 25 °,
udpresses Oljesyrens
Glycerinsalt (Olein), som er flydende
ved denne Temperatur,
medens Stearin- og
Palmitin-syrerne Salte er størknede.
Medens de faste Dele kan
anvendes til Fabrikation af
Stearinlys, bruges Oleinet
under Navn af
Oleomarga-rin til Margarinef remstilling.
Herved blandes
Oleomarga-rin med andre Fedtstoffer,
navnlig Plantefedt som
Bom-uldsfrøolje, Sesamolje og
Kokosfedt. Ved forskellige
Ren

selsesmidler er alle disse Udgangsstoffer befriede for Urenheder saa
vel som for de Stoffer, der giver hver enkelt Fedtart dens
ejendommelige Lugt og Smag, saa at de er baade rene og smagløse.
Fedtstofferne blandes i saadanne Forhold, at det færdige Produkt
vil faa en lignende Konsistens og Smidighed som Natursmørret, idet
der dog samtidig tages noget Hensyn til Aarstidens Varmegrad.
Blandingen smeltes i en stor Kedel, hvorfra det strømmer ind i
»Kærnen«, et Kar, hvori en Omrører fuldender Sammenblandingen, og her
tilsættes tillige Mælk, som i Forvejen er blevet behandlet paa lignende
Maade som Fløden i et Mejeri, idet den først er pasteuriseret og
dernæst syrnet med netop de samme Syrekulturer, som dyrkes paa
Mejeriet, og som giver Natursmørret dets ejendommelige Smag. Mælken

Fig. 107. Margarinen udkrystalliserer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 23:13:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free