Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fiskeri - Netfiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
FISKERI
Et almindeligt Landdragningsvaad lægges ud paa den Maade, at den
yderste Ende af dets ene Landdragningsline fastholdes fra Land,
hvorefter denne Line, Vaaddet og den anden Line fra en Baad lægges ud i en
Bue; Vaaddet drages saa til Land med de to Liner. Herved samler
Armene de Fisk, de træffer paa, og tvinger dem ind i Sækken, idet denne
føres frem. Ligesom ved Noten holdes Overkanten oppe ved Kork,
Underkanten nede ved Sten; herved opnaas, at Sækken kommer til at gabe.
Fig. 112. Et Notestæng tømmes.
I danske Farvande anvendes foruden Landdragningsvaad i stort
Omfang det saakaldte Snurrevaad, der er indført i Midten af
Aarhun-dredet af en Fisker Jens Laursen i Salling ved Limfjorden og har faaet
en overordentlig stor Betydning for Rødspættefiskeriet. Opfinderen
har som saa mange andre af de jævne Mænd, der har gjort sig fortjent
af Fiskeredskabers og Fiskemetoders Udvikling levet ubemærket i sin
Hjemstavn uden at høste Fordel af sin Opfindelse, der frit har staaet
til Raadighed for alle. Først paa hans gamle Dage er nogen offentlig
Anerkendelse blevet ham til Del.
Fig. 113 viser Snurrevaaddets Indretning og Brug. I Princippet er
det ikke forskelligt fra Landdragningsvaaddet; men det lægges ud fra
et forankret Fartøj og hales ind til dette. Naar det er halet ind og tømt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
