Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fiskeri - Netfiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRAGVAAD OG SLÆBEVAAD
133
lægges det ud paany i en lidt anden Retning og »snurres« saaledes
efter-haanden rundt mod alle Verdenshjørner. Det hviler nede paa Bunden,
da Rødspætter er Bunddyr. Til Fangsten bruges nu næsten altid
Motorkuttere med Motorspil.
Paa væsentlig anden Maade virker det fra Amerika stammende
Snurpenot eller Snærpevaad, der navnlig i Sverrig har faaet udstrakt
Anvendelse til Sildefangst. Det synker ikke til Bunden, men føres om
Fig. 113. Snurrevaad.
Sildestimer nær Overfladen, hvorefter det »snærpes sammen« forneden,
saa at det danner en Pose, der indeslutter Fangsten.
Foruden Dragvaad, der trækkes ind fra et forankret Skib har man
længe haft »Driv- eller Slæbevaad«, der vel ogsaa fanger ved at drages
gennem Vandet, men kun derved, at de følger med et Skib. Dette
gælder saaledes om de tyske og danske Aaledrivvaad, der er lette
Redskaber, som glider hen over Bunden, idet Skibet driver med Strømmen.
Langt større Betydning har dog det engelske Slæbevaad, Trawlen,
et stort tungt Redskab, der af et Skib i Bevægelse slæbes hen over
Bunden.
Denne kom allerede for hundrede Aar siden i Brug i England, og
de gode Resultater, man opnaaede, bevirkede, at man stadig forøgede
dens Størrelse og benyttede den paa dybere og dybere Vand. Saa længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
