Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fiskeri - Angreb med Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
FISKERI
Angreb med Vaaben.
Til almindeligt Fiskeri benyttes i vore Dage kun i ringe
Udstrækning Vaaben, hvormed Dnene aktivt angribes. Som Eksempel kan
nævnes Torskepilkningen (S. 130), der er en Slags
Mellemform mellem Vaabenangreb og Krogfiskeri, og endvidere
Aalestangning. Denne udføres ved et Aalejærn eller »Lyster«,
der fæstes paa en Stage og stødes i Bunden enten i Blinde
fra Huller i Isen eller rettet mod en Aal, som Fiskeren ser
i Vandet ved Dagslyset eller ved Blus om Natten.
Langt større Betydning har imidlertid Vaaben for
Fangsten af de større Havdyr, Sæler og Hvaler, en Fangst, som
forøvrigt kun paa Trods af Naturhistorien kan regnes ind
under Fiskeriet, da de nævnte Dyr jo ikke er Fisk, men
Pattedyr. Selv naar man bruger Ordet Fiskeri i udvidet
Betydning om Fangst af Dyrene i Havet, kan det ikke
godt bruges om den Sælfangst, hvorved Sælerne opsøges
paa deres Ynglepladser og dræbes paa Land -— som f. Eks.
paa Pribylow-Øerne i Beringshavet, hvor Pelssælernes
(Søbjørnene) unge Hanner, der af de ældre er holdt borte
fra Hunnerne, drives til Slagtestedet som Kvæg i store
Flokke, dræbes med Kølleslag og flaas.
Der er imidlertid megen anden Sælfangst, ved hvilken
Sælerne jages i Vandet, og herved saa vel som ved
Hvalfangst har et ejendommeligt \ aaben — Harpunen —
tidlig faaet stor Betydning og naaet en høj Udvikling hos
Naturfolk i Polarlandene. Harpunen er saa at sige
Fiskekrog og Snore omdannede til et Jagtvaaben.
Fig. 119 viser en Harpun, som bruges af Eskimoer og
Indianere ved Amerikas Nordvestkyst. Øverst ser man en
Spids af Hvalrostand med Modhager. Den er anbragt
saa-ledes, at den løsnes fra Skaftet, naar den trænger ind i
en Sæl; Skaftet, der bærer en luftfyldt Sælmave, vil baaret
oppe af denne Flyder holde sig paa Vandfladen, stadig
forbundet med Spidsen ved en lang Line, som, da
Harpunen udkastedes, var vundet sammen, men løsnes
under Sælens Bevægelser. Til Udkastning af Harpunen
be
nyttes et Kastetræ. Flyderen, der i alt Fald kun for en kort Tid
kan trækkes ned under Vandfladen af den dykkende Sæl, hæmmer
Sælens Bevægelse og gør det lettere for Jægeren at følge og dræbe
Sælen.
Fig. 119.
En Harpun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
