Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fiskeri - Angreb med Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST
139
For Kulturfolkene var det særlig ved Hvalfangsten
Harpunen fik Betydning.
Fangsten af de store Hvaler er sikkert begyndt med, at man
udnyttede strandede Hvaler; derefter har man saa gjort Jagt paa dem,
der kom nær til Kysterne, og først efterhaanden er man gaaet over til
at søge dem langt ude paa Havet eller ved fjærne Kyster.
I Evropa tog Hvalfangsten et mægtigt Opsving i Begyndelsen af
det Iß. Aarh. efter Opdagelsen af Spitsbergen og de store Mængder af
Hvaler i Fjordene her. Engelske, hollandske og dansk-norske Hval-
Fig. 120. Hvalfangst i gamle Dage.
fangerflaader mødtes heroppe og søgte forst i indbyrdes Strid senere
under fredelig Overenskomst at udnytte de Rigdomme, som her
frembød sig. Hvalerne var saa frygtløse, at det var en let Sag at komme
ind paa dem og dræbe dem med Harpuner og Lanser. Men i Tidens
Løb tyndedes Bestanden ud, og man maatte søge Hvalerne ude paa
Havet under store Vanskeligheder og Farer.
Harpunen udslyngedes med Haanden fra aabne Baade, og til disse
var Harpunlinen fæstet, saa at Hvalen, efter at Linen var løbet ud,
trak afsted med Baaden, der ofte kunde føres lange Veje paa denne
Maade. Da Hvalerne efterhaanden var blevet saa sky, at man meget
vanskeligt kunde komme dem nær nok til Harpunkast, søgte man at
konstruere Harpunkanoner, hvormed Harpunen kunde udskydes.
Saadanne Instrumenter vandt ogsaa nogen Udbredelse; men meget
til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
