Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De gærede Drikke - Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
DE GÆREDE DRIKKE
IX. DE GÆREDE DRIKKE
Vin.
Kendskabet til Vindruen og den berusende Drik, som kunde
fremstilles af dens Saft, gaar helt tilbage til den forhistoriske Tid, og
Folkesagnene har tidlig beskæftiget sig med »Vinen«. Dens
hemmelighedsfulde Evne til først at bringe Menneskene til at føle sig glade, modige
og stærke som Guder og dernæst, naar de tog for rigeligt til sig, at gøre
dem uforstandige eller vilde som Dyr, syntes at vidne om, at det var
en Gudedrik, en herlig, men ogsaa farlig Gave, Guderne havde skænket
Menneskene.
Efter al Sandsynlighed har Vinen sit Hjem i Orienten, hvorfra den
bredte sig til Sydevropa og Frankrig. I den romerske Kejsertid kom
den til Tyskland. I vore Dage dyrkes Vinstokken i alle Verdensdele
paa Steder, hvor Jordbund og Klima egner sig for den. Den aarlige
Vinproduktion anslaas nu til ca. 180 Mili. Hektoliter, hvad der vilde
svare til 20—30 000 Millioner Flasker. Heraf producerer Frankrig i
gode Aar omtrent en Tredjedel; Italien staar med Hensyn til Vinens
Mængde, men ikke med Hensyn til dens Godhed paa Højde med
Frankrig.
I umoden Tilstand er Vindruerne meget sure. Efterhaanden som
de modnes, aftager Syremængden, medens Sukkermængden tiltager.
De modne Druer indeholder 10—30 p. C. Sukker, mest Frugtsukker
og Druesukker; af frie Syrer findes der navnlig Vinsyre; desuden er
der i Saften Æggehvidestoffer, forskellige andre organiske Stoffer samt
Salte. Hovedmængden af Saften er naturligvis Vand. I Skallerne findes
der Garvesyre og Farvestoffer. Naar Druerne høstes, bruger man mange
Steder straks at sortere dem i to Kvaliteter, de udsøgte og de mindre
gode; af de udsøgte Druer fremstilles den fineste Vin. Straks efter
Ind-høstningen presses Saften ud, hvad der foregaar i Vinpersen. I mindre
civiliserede Egne sker Udpresningen i Nutiden paa samme lidet propre
Maade som i Oldtiden; Druerne lægges i en stor Træbeholder med
gennemhullet Bund, og Folk med nøgne Fødder gennemtræder dem saa,
hvorved Saften presses ud og løber ned i Kar, som er henstillet nedenunder.
Hvor man gaar til Værks paa en mere civiliseret Maade, foregaar
Udpresningen med Iagttagelse af den største Renlighed ved Hjælp af
hydrauliske Presser.
Den udpressede Druesaft (Mosten) er altid lys, selv om Bærrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
