Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De gærede Drikke - Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
DE GÆREDE DRIKKE
efterhaanden omdanne alt Sukkeret til Spiritus, med mindre Mængden
af dette forinden naar op til 16 p. C.; thi da vil Gæringen stanse af sig
selv. Ikke desmindre er der mange Vine — f. Eks. Tokajer, der
indeholder meget Sukker og dog har under 16 p. C. Spiritus; ved
Fremstillingen af disse Vine har man enten tilsat Rørsukker eller blandet
Druerne med Rosiner, d. v. s. tørrede Druer, der indeholder meget Sukker,
hvoraf en Del ikke kan gære. Andre Vine som Portvin og Sherry
indeholder over 16 p. C. (i Reglen 19—21 p. C.) Spiritus tillige med noget
Sukker; til disse Vine er der sat Spiritus.
Fig. 126. Champagneflaskerne paa Pulte.
En særegen Art af Vine er S k u m v i n e n e eller de mousserende
Vine, der indeholder Kulsyre i rigelig Mængde og derfor bruser som
Sodavand, naar man aabner Flasken. Den berømteste Skumvin er
Champagnen, der navnlig tilvirkes i Landskabet Champagne i
Nord-f rankrig.
Til Champagnefremstilling benyttes i Reglen en Blanding af
forskellige Vine. Til denne Blanding sættes en Opløsning af Rørsukker,
og efter at en ny Gæring er indledet, tappes Vinen nu paa Flasker;
disse tilproppes, og Propperne holdes fast ved et stærkt Lukke,
hvorefter de lægges hen i mørke Kældere ved en ensartet Temperatur, som
begunstiger en langsom Gæring. Den herved udviklede Kulsyre bringer
efterhaanden det indre Tryk til at stige til fem Atmosfærer eller mere,
og Flaskerne maa derfor være stærke. Naar denne Gæringsproces
(Mous
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
