Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De gærede Drikke - Brændevin og Spiritus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPIRITUS VINI
161
et langt Rør, der gaar gennem en Tønde med koldt Vand; herved afkøles
Dampene og fortættes til Væske, som løber ned i en Beholder (et
Forlag).
Saadan Destillation kan benyttes til mange Formaal. Anvendes den
overfor Vin, vil dennes Spiritus fordampe lettere end Vandet.
Dampene vil derfor have et større Procentindhold af Spiritus end Vinen,
og det samme vil være Tilfældet med den Væske, Destillatet, som
opsamles i Forlaget. Netop paa denne Maade tilvirkede Alkymisterne
en stærk spiritusholdig Væske. Da det viste sig, at den virkede langt
mere berusende end Vinen, erkendte man, at Destillatet var Vinens
virksomme Stof. Man kaldte det spiritus vini (o: Vinens Aand), og
deraf er Navnet Spiritus kommet. Det andet almindeligt brugte Navn
Alkohol er af arabisk Oprindelse.
Destillatets kraftige oplivende
Virkning gav Anledning til, at
man kaldte det aqua vitæ (ø:
Livsvand) og tillagde det de
vidunderligste helbredende
Virkninger. Med passende Tilsætninger
kunde det helbrede alle
Sygdomme; men undertiden skete
det rigtignok, at Patienten fik
al for megen Smag for
Medicinen. I Tyskland kaldte man
og-saa Destillatet Branntwein
(Bræn
devin), fordi det var dannet af Vin ved Ildens Hjælp eller maaske
for at betegne det som en Slags Vin dannet ved Ild.
I Virkeligheden lærte man snart, at det ikke var nødvendigt at
benytte Vin. Man kunde ogsaa destillere 01, eller man kunde ligesom ved
Øltilvirkning lade Kornudtræk gære, men uden de særlige
Forholdsregler, som krævedes til Fremstilling af egentligt 01, og saa destillere
den dannede Væske. Saaledes fik man »Kornbrændevin«.
Naar Brændevin af Korn eller Vin fik en passende Tilsætning af
Krydderier og Sukker havde man en »Likør«. Tilvirkning af
Brændevin og Likører blev snart en yndet Beskæftigelse i mange Klostre. I
det 14. Aarh. var Italien det Land, hvor der produceredes mest
Brændevin, baade af Vin og Korn. 100 Aar efter var Brændevinsdrikken en
almindelig Last i Tyskland. Brændevinen fremstilledes udelukkende af
Korn, og Brænderierne var knyttet til Landbruget. Fra Slutningen af
det 17. Aarh. begynder man ogsaa at anvende Kartofler til
Brændevin; 1750 skal den første Kartoffelbrændevinsfabrik være oprettet i
Fig. 133. Destillationsapparat fra Guldmagertiden.
Opfindelsernes Rog. II. 3.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
