Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skærende Værktøj og Værktøjsmaskiner - Drejebænken - Boring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORING
39
stok, idet Staalets Bevægelser er ligedannede med men større eller
mindre end Ledestiftens.
Boring.
Den Opgave at frembringe Huller i Sten, Træ og Metal har i
Tidens Løb faaet et Utal af forskellige Løsninger.
Simplest er det at stikke eller slaa Huller, og saaledes har man
baa-ret sig ad i de ældste Tider, som man gør det den Dag i Dag. Men denne
Fremgangsmaade kan dog kun benyttes i særlige Tilfælde.
De smukt udførte Huller som vi finder i Øksehoveder og andre
Stenredskaber, var efter al Sandsynlighed udført med en Træstok,
som drejedes frem og tilbage i Borehullet, hvori der var anbragt
fugtigt Sand, som var det egentlige Boremateriale. Det var naturligvis
et stort Arbejde paa denne Maade at bortslide hele Stenmassen i et
nogenlunde dybt og vidt Borehul. Borearbejdet kunde formindskes
betydeligt, naar man i Stedet for en Borestok anvendte et Borerør,
som kun fjærnede en cylindrisk Skal og lod en cylindrisk Kærne blive
tilbage. Forskellige Steder har man fundet smaa cylindriske
Stenstykker, hvis Betydning man længe ikke kunde udgrunde. Nu er man
blevet klar over, at det er Borekærner. At »Kærneboringen« var kendt
i Stenalderen bevises afgørende ved Fund af ufuldendte Øksehoveder,
hvor Borekærnen staar frem som en Tap i Borehullet. Som Borerør
kunde man benytte en hul Knokkel eller i de Egne, hvor
Bambus-planten har sit Hjem, dennes hule Stængler, saaledes som det sker
endnu paa mange af de australske Øer og andetsteds.
Til Frembringelse af Huller i Træ og Metal er det imidlertid ikke
saadan »slidende« Boring, der har faaet Betydning, men derimod
»skærende« Boring. Ogsaa denne Slags Boring er sikkert anvendt i
Stenalderen, idet man har brugt en tilspidset Sten med Sideægge, der kunde
skære i Træet, naar Stenen trykkedes mod det og drejedes; men en
højere Udvikling kunde denne Boring først faa efter Indførelse af
Metalværktøj, der kunde tildannes langt nøjagtigere.
Det simpleste skærende Bor er Fladboret eller Platboret, en
Jærn-pind, der ender med et fladt Stykke med en Æg, som skærer i Træ,
naar Boret trykkes mod dette og drejes frem og tilbage; Sylen, som
blot trykker Træet til Side, kan derimod ikke kaldes et egentligt Bor.
Langt sindrigere og fuldkomnere end Platboret er det almindelige
Vridbor, der ender med en Spids og bliver tykkere opefter; tillige bliver
de Skruegænger, der er udskaaret i det, stejlere opefter. Naar man
drejer det rundt, vil det trække sig selv ind i Træet og skære
Skruegænger i dette; men de indad fremstaaende Gænger, som skyldes Bo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
