Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skærende Værktøj og Værktøjsmaskiner - Boring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SKÆRENDE VÆRKTØJ
Fig. 26. Forskellige Bor.
1. Centrumsbor. 2. Skebor. 3.
Sneglebor. 4. Vridbor. 5. Spidsbor. 6 og 7.
Boresving og afskruet Hylster dertil.
rets nedre Dele, snittes, efterhaanden som Boret trænger frem, bort
af Borets Skruegang, der er skarp paa de opadvendendo Kanter.
Til Boring af Huller med bestemt og ens Tværmaal maa imidlertid
bruges andre Former af Bor. En af disse er Centrumsboret med en spids
Tap i Midten til Styring af Boret og i nogen Afstand derfra et
Forskær, der løsskærer Fibrene langs Hullets Omkreds; til den modsatte
Side for Tappen findes et vandret Skær,
der fjærner de løsskaarne Fibre. En
anden Form er Hulboret eller Skeboret, der
bestaar af en hul Halvcylinder med den
underste Del bøjet saaledes, at den skærer
af Bunden af Hullet. Medens
Centrumsboret særlig bruges til Boring paa tværs
af Træfibrenes Retning (»i Sidetræ«),
anvendes Hulboret til Boring i Fibrernes
Retning (i Endetræ) — f. Eks. naar en
Træstamme skal udbores til et Pumperør.
Baade til Sidetræ og til Endetræ kan man
bruge Spiralbor eller Sneglebor, der kan
tænkes dannet ved, at en flad Stang er
snoet saaledes, at hver af dens smalle
Sideflader kommer til at danne en Skruegang;
de to Skrueganges nederste Kanter er
gjort skarpe; forneden kan Boret have
særlige Skær af forskellig Form, efter som
det skal bruges i Sidetræ eller i Endetræ,
og endvidere har det her en Midtertap til
Styring. Denne Tap har i Reglen
Skrue-gænger, saa at den under Omdrejningen
trækker Boret frem i Træet; dette er
og-saa undertiden Tilfældet med
Centrums
borets Midtertap; men i Reglen maa dette Bor trykkes stærkt ind
mod Træet.
Ogsaa den almindelige »Holdskrue« (tysk Holzschraube o:
Træskrue), der bruges til Befæstelse i Træ, kan kaldes et Skruebor, idet
den selv kan danne det Hul, hvori den skal sidde; men medens den
ganske vist skærer Gængerne, skaffer den sig i Modsætning til et
egentligt Bor Plads ved at skyde Træet til Side og presse det sammen.
Betingelsen for, at en Skrue saaledes kan trænge ind i Træet uden
Forboring, er dog, at den løber ud i en Spids. At man allerede i
Romertiden forstod at tildanne Metals^ruer saaledes, fremgå^ af Fund>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>