Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Forskellige Slags Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
GLASSET
men fik en Bule. Saa trak Opfinderen en Hammer frem og hamrede
behændigt Bulen ud af Glasset, som om det havde været en Blikkedel.
Han fik dog ikke den Belønning han havde ventet. Cæsar spurgte ham,
om nogen anden kendte Kunsten; da han svarede Nej, befalede Cæsar,
at man skulde hugge Hovedet af Opfinderen; »thi,« sagde han, »hvis
denne Kunst vinder Udbredelse, vil Sølv og Guld ikke længere have
noget Værd.«
Utvivlsomt er denne Historie, som andetsteds henføres til Kejser
Tiberius, ikke sand. Men det er dog ikke usandsynligt, at der kan ligge
noget virkeligt til Grund for den. I hvert Fald opfandt Franskmanden
de la Bastie i Halvfjerdserne en Slags »hærdet Glas«, som ganske vist
ikke kunde bules og lettes, men som taalte at si aas ganske kraftigt i
Gulvet. I sin Tid vakte dette Glas megen Opsigt, og Drikkeglas o. a.
deraf vandt en Del Udbredelse; men det gik hurtigt af Mode, da det
havde den ubehagelige Egenskab undertiden at springe i Smaastumper,
tilsyneladende uden nogen rimelig Foranledning. Det hærdede Glas var
egentlig ikke en særlig Glassort, selv om Sammensætningen rimeligvis
ikke var uden Betydning; men dets særlige Egenskaber fremkom delvis
ved, at Glasset afkøledes hurtigt. Forholdet er noget lignende som
ved de saakaldte Glastaarer, der dannes ved, at man lader en Draabe
smeltet Glas falde i Vand. En saadan Glastaare, der har Pæreform og
løber ud i en lang Spids, er ligeledes meget haard og taaler Slag; men
bryder man Spidsen af den, sprænges den til Pulver. Der er ved den
hurtige Afkøling af de ydre Lag opstaaet stærke indre Spændinger,
som faar den hele Bygning til at bryde sammen, naar Overfladen
beskadiges et enkelt Sted. Det samme sker ved de saakaldte
Bologneser-flasker, blot ved at man lader et Sandskorn falde ned i dem. I
Almindelighed vil man bestræbe sig for at hindre saadanne indre Spændinger
i at opstaa, og i dette Øjemed lader man Glasvarerne afkøles meget
langsomt.
Glas er jo ikke blot skrøbeligt overfor Slag. Det kan ogsaa springe
ved ulige Opvarmning paa forskellige Steder. Man kan forringe denne
Tilbøjelighed ved at gøre Glaskarrenes Vægge meget tynde. Kemikerne
anvender saaledes i stor Udstrækning tynde Glaskolber som Kogekar.
Den kan imidlertid ogsaa forringes ved særlig Sammensætning og
Behandling af Glasset. I Jena er der fremstillet en Glassort, som taaler
det utrolige i Retning af pludselige Temperaturændringer; man kan
f. Eks. ophede en Kolbe af dette Jenaglas stærkt med en Flamme og
umiddelbart efter sprøjte koldt Vand paa den, uden at den springer.
Jo større Glassets Indhold af Kiselilte er, des mere tungtsmelteligt
er det, men des bedre taaler det ogsaa høje Temperaturer og kemiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>