Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Glasset - Forskellige Slags Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVARTSGLAS ] 79
Paavirkninger. I den nyere Tid er man gaaet til den Yderlighed at
anvende rent Kiselilte som Glas, om man her tør anvende dette Navn.
Kun ved Udnyttelse af de høje Temperaturer, som faas i en
Ilt-Brintflamme eller i elektriske Smelteovne, har man kunnet smelte Kiselilte
— Bjærgkrystal eller rent Kvartssand — og det har voldt overmaade
store Vanskeligheder at fremstille og behandle nogenlunde store Mængder
af det smeltede Kvarts. Nu er det dog lykkedes at lave Kolber, Digler,
Rør m. m. af meget anselig Størrelse af Kvarts; men disse fortrinlige
Varer er rigtignok meget kostbare.
Selv om saadanne Kvartsvarer fremstilles af smeltet Bjærgkrystal,
vil Stoffet dog størkne i ukrystallinsk Tilstand. Kun ved en
overordentlig langsom Afkøling kunde Krystalformen danne sig paany. Af
almindelig Glasmasse kan der lettere udskille sig Krystaller, naar
Afkølingen foregaar meget langsomt, eller man efter Størkningen atter
opvarmer Glasset til den bløde Tilstand og holder det i denne længere
Tid igennem. Herved skiller Glasmassen sig i forskellige Bestanddele,
og i Stedet for at størkne som en ensartet gennemsigtig Masse kommer
den efter Afkølingen til at bestaa af en Samling Krystaller, indlejrede
i en ukrystallinsk Masse; de mange Brydninger og Tilbagekastninger,
Lysstraalerne lider ved de talrige Grænseflader, bevirker, at Stoffet
bliver uigennemsigtigt som Porcellæn. Franskmanden Réamur, der i
det 18. Aarh. opfandt denne Metode til Krystallisation ellei
»Afglas-ning«, vilde paa denne Maade fremstille Porcellæn, men hans Forsøg
paa at udnytte Opfindelsen strandede. I nyere Tid har man anvendt
Afglasningen noget til Dekorationsformaal. Endvidere har
Franskmanden Garchey ved Afglasning fremstillet et Materiale »Keramo«,
som inden det endnu er blevet haardt, formes til Fliser el. desl. ved
Presning. Saadant mer eller mindre af glasset Materiale er i Reglen
mindre skørt end virkeligt Glas. En stor Del af de haarde og stærke
Stenarter i Naturen — f. Eks. Granit — er i Virkeligheden fremkommet
paa lignende Maade som »Réamurs Porcellæn« og Keramo ved
Udkrystallisation af de enkelte Bestanddele af en smeltet Blanding, som
ved hurtig Afkøling vilde være størknet til en ensartet Glasmasse, men
ved en overordentlig langsom Afkøling, fortsat gennem Aartusinder
eller maaske Aarmillioner er blevet langt fuldstændigere afglasset end
de nævnte Kunstprodukter. Nærmere paa samme Trin som disse staar
visse uigennemsigtige Lavaarter, der indeholder Smaapartikler, udskilte
i en glasagtig Masse.
De helt eller delvis uigennemsigtige Glassorter, som f. Eks. det
mælkehvide Glas, der benyttes til Lampekupler, fremstilles dog ikke
ved Réamurs Metode, men paa en helt anden Maade, idet man til
Glas
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
