KVARTSGLAS ] 79 Paavirkninger. I den nyere Tid er man gaaet til den Yderlighed at anvende rent Kiselilte som Glas, om man her tør anvende dette Navn. Kun ved Udnyttelse af de høje Temperaturer, som faas i en Ilt-Brintflamme eller i elektriske Smelteovne, har man kunnet smelte Kiselilte — Bjærgkrystal eller rent Kvartssand — og det har voldt overmaade store Vanskeligheder at fremstille og behandle nogenlunde store Mængder af det smeltede Kvarts. Nu er det dog lykkedes at lave Kolber, Digler, Rør m. m. af meget anselig Størrelse af Kvarts; men disse fortrinlige Varer er rigtignok meget kostbare. Selv om saadanne Kvartsvarer fremstilles af smeltet Bjærgkrystal, vil Stoffet dog størkne i ukrystallinsk Tilstand. Kun ved en overordentlig langsom Afkøling kunde Krystalformen danne sig paany. Af almindelig Glasmasse kan der lettere udskille sig Krystaller, naar Afkølingen foregaar meget langsomt, eller man efter Størkningen atter opvarmer Glasset til den bløde Tilstand og holder det i denne længere Tid igennem. Herved skiller Glasmassen sig i forskellige Bestanddele, og i Stedet for at størkne som en ensartet gennemsigtig Masse kommer den efter Afkølingen til at bestaa af en Samling Krystaller, indlejrede i en ukrystallinsk Masse; de mange Brydninger og Tilbagekastninger, Lysstraalerne lider ved de talrige Grænseflader, bevirker, at Stoffet bliver uigennemsigtigt som Porcellæn. Franskmanden Réamur, der i det 18. Aarh. opfandt denne Metode til Krystallisation ellei »Afglas-ning«, vilde paa denne Maade fremstille Porcellæn, men hans Forsøg paa at udnytte Opfindelsen strandede. I nyere Tid har man anvendt Afglasningen noget til Dekorationsformaal. Endvidere har Franskmanden Garchey ved Afglasning fremstillet et Materiale »Keramo«, som inden det endnu er blevet haardt, formes til Fliser el. desl. ved Presning. Saadant mer eller mindre af glasset Materiale er i Reglen mindre skørt end virkeligt Glas. En stor Del af de haarde og stærke Stenarter i Naturen — f. Eks. Granit — er i Virkeligheden fremkommet paa lignende Maade som »Réamurs Porcellæn« og Keramo ved Udkrystallisation af de enkelte Bestanddele af en smeltet Blanding, som ved hurtig Afkøling vilde være størknet til en ensartet Glasmasse, men ved en overordentlig langsom Afkøling, fortsat gennem Aartusinder eller maaske Aarmillioner er blevet langt fuldstændigere afglasset end de nævnte Kunstprodukter. Nærmere paa samme Trin som disse staar visse uigennemsigtige Lavaarter, der indeholder Smaapartikler, udskilte i en glasagtig Masse. De helt eller delvis uigennemsigtige Glassorter, som f. Eks. det mælkehvide Glas, der benyttes til Lampekupler, fremstilles dog ikke ved Réamurs Metode, men paa en helt anden Maade, idet man til Glas 12*