- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.1. Med Værktøj og Maskiner /
206

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lervarer - Lerets Formning - De forskellige Slags Lervarer og deres Brænding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

LERVARER

I disse afsætter der sig da efterhaanden et nogenlunde fast Lag, en
saakaldt Skærv, og naar man antager, at denne har faaet en passende
Tykkelse, hælder man den endnu flydende Del af Massen bort; naar
Skærven er fast nok, skiller man den fra Formen, der er sammensat
af flere — undertiden op til hundrede eller mere — enkelte Stykker;
ogsaa Figurer, der skal støbes, maa ofte sammensættes af flere Stykker.

De forskellige Slags Lervarer og deres Brænding.

Alle Lervarer fremstilles af kiselsure Forbindelser (Silikater), der
under Navn af Ler forekommer i uhyre Mængde udbredte over hele
Jorden. Leret indeholder en Mængde Stoffer, hvoraf det vigtigste er
Porcelænsler eller rent Kaolin, et vandholdigt Aluminiumsilikat, som
opstaar ved Forvitring af forskellige Bjærgarter f. Eks. Granit og Gnejs.
Vandet er kemisk bundet til Silikatet og lader sig kun fjærne ved
Glødning. Det rene Kaolin er et fint, hvidt Pulver, som efter Forvitringen
skylles bort af Regnvandet og senere aflejres sammen med Kvartssand,
Mineralkorn, fint Mineralslib, kulsur Kalk, Jærnilter, Alkalier o. s. v.

Lerets Plasticitet d. v. s. dets Evne til at modtage en Form, som
det beholder efter at være tørret og brændt, afhænger hovedsagelig af
Kaolinet. Hvorledes det forholder sig hermed, er endnu ikke fuldt
opklaret. Det saakaldte fede Ler er let at forme; men det svinder stærkt
ved Tørring og Brænding. Af denne Grund opblandes fedt Ler ofte
med Magringsmidler som Kvartssand eller Chamotte d. v. s. brændt
pulveriseret Ler. Undertiden er Leret for magert, og maa da have en
Tilsætning af fedt Ler.

Jærniltet og Kalken har stor Indflydelse paa Lerets Brændingsfarve.
Jærnrigt, kalkfrit Ler giver saaledes ved tilstrækkelig høj
Brændingstemperatur og ved iltende Brænding en rød Farve. Jærnfattigt,
kalkrigt Ler faar derimod ved samme Brænding en gul Farve. Jærnfrit Ler
har en hvid Brændingsfarve.

Ved Brændingen forener Lerets Bestanddele sig under Dannelse af
vandfrie Silikater. Leret mister derved for stedse sin Plasticitet. Da de
enkelte Bestanddele i Leret har et højst forskelligt Smeltepunkt, faar
Lerets Sammensætning stor Indflydelse paa dets Anvendelighed til
Lervarer. Som de fleste sikkert har iagttaget, er der stor Forskel paa
Udseendet af Bruddet i de forskellige Slags Lervarer: Urtepotter og
andet simpelt Lertøj har et grovt Brud, som selv for det blotte Øje
viser sig meget porøst. Et Brudstykke af en Fajancetallerken viser et
meget finere Brud, der for det bedre Fajances Vedkommende endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 13:42:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free