Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lervarer - De forskellige Slags Lervarer og deres Brænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKELLIGE LERSORTER
207
kan synes helt tæt. Prøver man imidlertid at stikke Tungespidsen mod
Brudfladen, vil man straks mærke, at Tungen klæber sig fast til
Skaa-ret. Dettes porøse Masse indsuger nemlig Fugtigheden fra Tungens
Overflade. Brudfladen i et Stykke Stentøj eller Porcellæn har derimod
et glasagtigt Udseende og klæbei ikke til Tungen. Disse Forhold
afhænger som sagt af Mængden af letsmeltelige Bestanddele i Leret.
Indeholder Leret mange letsmeltelige Bestanddele, maa Brændingen
foregaa ved saa lav Temperatur, at der ikke smelter mere af Lermassen
end, at dennes Form kan bevares. Derved faar Lervaren et porøst og
løst Skaar, som let kan ridses med Staal. Saadanne Varer kan derfor
kun skaffes tætte ved, at man forsyner dem med en letsmeltelig G 1
a-s u r, som smøres uden paa Genstanden og ved passende Brænding
bringes til at smelte. Den porøse Masse vil da indsuge noget af den
smeltede Glasur og paa Overfladen vil der danne sig et tæt glasagtigt
Lag, der forhindrer Vædskens Gennemtrængen. Dette Middel til at
tætte Lervarers Overflade var kendt allerede i det gamle Ægypten.
Jo færre letsmeltelige Stoffer Leret indeholder, des højere kan man
gaa med Brændingstemperaturen, og ved Ler af passende
Sammensætning kan man erholde Lervarer, som er fuldstændig tætte uden
Glasur.
For de fleste Lervarer spiller Brændingsfarven en stor Rolle, pien
da det meste Ler indeholder Jærn i større eller mindre Mængder, og
da Jærnet, der er stærkt farvende, ikke kan fjærnes af Leret, er man
ofte henvist til at benytte kunstige Blandinger af mindre Mængder
særlig egnet Ler og andre knuste og finmalede Materialer, saaledes som
nærmere skal omtales i det følgende.
Lertøj. Almindeligt, tarveligt Lertøj fremstilles af naturligt
forekommende Ler, som man enten valser i særlige Valseværker for at
uskadeliggøre Smaasten, Kridtklumper og lignende eller ogsaa
underkaster en Slemning med Vand, hvorved alle grovere Bestanddele fjærnes.
Dernæst magres Leret om fornødent med Sand, og Massen
gennemarbejdes omhyggeligt under passende Vandtilsætning, hvorefter det
formes og tørres.
Brændingen foregaar som oftest i staaende eller liggende
Flammeovne, hvori Genstandene enten stables oven paa hverandre eller ogsaa
anbringes paa Hylder af brændt Ler, og brændes ved temmelig lav
Temperatur. Som Brændsel anvendtes tidligere udelukkende Brænde,
nu er man flere Steder gaaet over til Kul, hvilket har medført en
Ændring af de ældre Ovnes Konstruktion og iøvrigt paa mange Maader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
