Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Forskellige Slags Væv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKELLIGE SLAGS VÆVNING
269
anden, saa at der kommer lange ubundne Traadstrækninger, og ved
Lysets Tilbagekastning fra de frie parallelt liggende Traade faar Stoffet
en ejendommelig Glans. Som Eksempel paa saadanne Stoffer kan
nævnes Drejl (af Hør eller Bomuld), Lasting (af Bomuld eller Kamgarn)
og Silkeatlask.
De almindelige Former for Vævning kan henføres til de her nævnte
Former som Afarter og Kombinationer deraf. Tegn. 1 Fig. 203
fremstiller saaledes en Afart af Lærredsvævningen; Vævet adskiller sig blot
fra denne ved, at to Islætstraade følges ad. Man faar da det saakaldte
Tværreps. Er det to Kædetraade, der følges ad, faar man Længdereps.
I begge Tilfælde kan man som tidligere nævnt ligesom ved
Lærredsvævningen nøjes med to Skafter og tilhørende Skamler. I Tegn. 2 har
Fig. 203. Forskellige andre Former af Vævning.
vi en Afart af Kipervævningen. Efter at man ved at træde 4 Skamler
har indvævet de fire Islætstraade a, b, c og d, træder man ved de 4
næste Skamlerne i omvendt Orden og faar da de paabegyndte
Diagonallinjer til at løbe tilbage. Derved faar man tværs hen over Tøjet
en ejendommelig Tegning, som minder noget om en Fiskerygrad,
hvorfor Vævningen ofte kaldes Sildebensvævning. Ogsaa Vævningen i Tegn.
3 kunde kaldes en Afart af Kipervævningen. Som man ser, gaar hver
Islætstraad afvekslende over to og under to Kædetraade o. s. fr.;
ligesom i 1 og 4 ser man da lige megen Kæde og Islæt, og der bliver ikke
Forskel paa Tøjets to Sider. Dette bliver der derimod i Tegn. 2 og 3 Fig.
202 og 3 Fig. 203, hvor der er vist langt mere Kæde end Islæt; paa
den modsatte Side vil nemlig til Gengæld Islætten træde stærkest frem.
Da Kædetraadene som oftest er de smukkeste, vil i Reglen den Side,
hvor Kæden har Overtaget, være Retten; under Vævningen vender
denne imidlertid som oftest nedad, fordi man i alt Fald i alle de Væve,
hvor Kædetraadene ikke løftes og sænkes, men kun løftes, ikke gærne
1. Tværreps.
2. »Sildebenskiper«.
3. Kiper med ens Ret og Vrang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
