270 VÆVNING vil trække Kædetraadene op til Overfagsstillingen i større Udstrækning end nødvendigt, og fordi man vil skaane Retsiden for Støv og Snavs. Et af de bekendteste sammensatte Satinmønsterstoffer er det saakaldte Damask, der jo kan udføres med smukke Figurer selv om der anvendes ensfarvet Traad som i de hvide Damaskduge. Figurerne er her udført i »Kædesatin« paa en Grund af »Islætssatin«, d. v. s. Grunden er Satin med Islætstraadene fremtrædende og Kædetraadene kun som spredte Bindinger, medens Figurerne omvendt har Kædetraadene synlige. Herved opstaar der ejendommelige og skønne Glansvirkninger; betragter man Tøjet paa tv&rs af Kædetraadene skinner disse, og man ser Figurerne med Glans paa en mørk Bund; men set fra en anden Side viser Figurerne sig mørke paa en lys Bund. Naar et eller andet Mønster skal udføres, maa der først tilvejebringes en saakaldt Væveseddel, der har Felter ligesom i Fig. 202 og 203, og her maa da for hvert enkelt Felt angives, om Kæde- eller Islætstraaden skal være synlig. Et større Stykke Tøj vil i Reglen bestaa af mange Mønsterfelter eller Rapportruder, der gentager sig med visse Mellemrum, og det er naturligvis nok, naar et enkelt af de ens Mønsterfelter udarbejdes helt paa Vævesedlen. I Fig. 202 er Mønsterfelterne afgrænset ved stærkt optrukne Linjer. Naar Væveren faar en saadan Væveseddel, maa han paa Grundlag deraf »sætte Væven«, d. v. s. træde Kædetraadene gennem de rette Sylle-øjne og Ritten og tilvejebringe Forbindelsen med de styrende Organer paa den Maade, hvorved Mønstrets Krav lettest sker Fyldest. Er det en Jacquardmaskine, skal der paa Grundlag af Vævesedlen slaas Huller i de styrende Papkort forsaavidt de ikke kan købes færdige, som det sker ved de gængse Mønstre. Kortene snøres derefter sammen i Rækkefølge. Vanskeligst bliver Fremstillingen af Vævesedlerne naturligvis, naar det er virkelige Billeder med Lys- og Skyggeovergange, der skal gengives ved Vævningen. I Stedet for, som det ellers sker, at lade Kunstneren udføre Tegningen eller Maleriet paa inddelt Papir, kan man som angivet af Szczepanik i Østrig overføre Billedet paa saadant Papir ad fotografisk Vej, idet man ligesom ved Fremstilling af Klichéer til Bogtryk ved Fotografering gennem et Net opløser de jævne Lysovergange i mørke og lyse Smaafelter. Szczepanik pegede tillige paa den Mulighed, at man i Stedet for lysfølsomt inddelt Papir kunde anvende præparerede Metalplader, der ved Lyset fra Billedet blev delt i elektrisk ledende og ikke ledende smaa Felter, og da kunde bruges i Stedet for de gennemhullede Papkort i en elektrisk Jacquardmekanisme med