Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Vævning - Forskellige Slags Væv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKELLIGE SLAGS VÆVNING
271
»elektriske Følere« i Stedet for Naale. Der er ogsaa gjort Forsøg paa
at føre denne geniale Tanke ud i Praksis.
Vi har i det foregaaende væsentlig tænkt paa, hvad man kunde
kalde enkelt Kæde- og Islætsvæv, hvor Mønstret kun var en Del af
Grundvævet. Der er imidlertid flere andre Metoder til Frembringelse
af særlige Virkninger.
Foruden den Islæt, der ses paa Retsiden, kan anvendes en særlig
Slags »Foderislæt«, der tjener til at gøre Stoffet tykkere eller stærkere,
men er helt dækket af Mønsterislætten. Man kan ogsaa frembringe
smukke Mønstre ved at anvende Islæt af to Farver saaledes, at man
paa en Stribe tværs over Tøjet ser den ene Slags paa én Strækning,
den anden Slags paa en anden Strækning, medens Kædetraadene er
tynde og uanselige og for Størstedelen gemte mellem de to Slags Islæt;
idet man varierer de enkelte Strækningers Længde og vælger forskellige
Farver til forskellige Striber, bliver det muligt at skabe rig Afveksling
i saadanne rene Islætsmønstre, der f. Eks. ofte ses anvendt i
Divantæpper.
I mange Tilfælde fremstilles egentligt Dobbeltvæv af to Tøjer, der
ligger over hinanden i Væven og delvis sammenvæves (Piqué m. m.).
Ved at væve to saadanne Tøjer sammen alene i Kanterne og lade
Islætten løbe frem gennem det ene og tilbage gennem det andet kan
man faa sømløse Sække o. a. tilsyneladende Cylindervæv.
Som en Slags Dobbeltvævning kan man ogsaa betragte det, naar
Mønsterpartier som Blade o. a. Figurer paa et Grundvæv udføres
særskilt, idet Islætstraade føres frem og tilbage i en Del af Kæden, som
hæves op over det øvrige, medens denne Figurvævning staar paa. Ved
den kunstneriske Billed vævning, som kaldes Gobelin vævning, bliver
Islættens Indføring næsten til en Brodering, idet Islætstraaden er
opvundet paa smaa Spoler, der med Haanden føres mellem
Kædetraadene. Vævningen foregaar fra Vrangen, og flere Væversker kan
sidde Side om Side og arbejde hver paa sine Billedpartier. De
fineste Arbejder udføres som »Hautelisse«, d. v. s. med lodret Kæde.
Noget mere fabriksmæssig er Basselissearbejdet, ved hvilket Kæden
er vandret.
Om den Slags Vævning, som bruges ved Fremstillingen af Fløjl,
Plyds, Brysselertæpper m. m., faar man en Forestilling ved Fig. 204,
der øverst viser et Snit i Kædetraadenes Længderetning gennem et
Brysselertæppe. Forneden i Tæppet findes et almindeligt Grundvæv, af
hvilket man ser en Kædetraad (den sorte) og tillige Tværsnit af en hel
Række Islætstraade. Men foruden de til Gr und vævet hørende Kæde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>