8 SKRIVEKUNSTEN lige simple geometriske Figurer som Rhomber, Spiraler o. a., ja, fra Slutningen af Rensdyrstiden eller den nærmest følgende Periode har man endogsaa fundet Redskaber med Streger, der i høj Grad ligner Bogstaver — noget mindende om de nordiske Runer. Hvorledes det nu end forholder sig hermed, er det højst sandsynligt, at et Folk, der var naaet til et saa højt Standpunkt i Tegne- og Malekunsten, havde gjort i det mindste de første Tilløb til Udviklingen af en Slags Skrivekunst. Selve de Dyrebilleder, vi finder bevarede, er utvivlsomt først og fremmest Kunstværker — Udtryk for Tegnerens Natursans og Skaberglæde; men det er ikke udelukket, at i alt Fald nogle af dem ogsaa har haft til Opgave at bevare Mindet om en Jagtbedrift eller anden Begivenhed. I Vignetbilledet, der gengiver Billedet af en Bisonokse fra en af de franske Klippehuler, ser man flere Pile indtegnede i Dyrets Krop, og det samme er Tilfældet med mange andre Dyrebilleder. Man har tænkt sig den Mulighed, at disse Pile skulde symbolisere Kunstnerens Haab om en gunstig Jagt; men det er ogsaa muligt, at de skal fortælle, hvor mange Pile der var brugt til Drabet af det afbildede Dyr. I saa Fald bliver Billedet et Slags Dokument, der beretter om Jægerens Hændelser, og det kan regnes for en Art Billedskrift. Hvad de geometriske Figurer angaar, da taler meget for, at de ofte har haft en eller anden skjult Betydning, f. Eks. tjent som Ejendomsmærker paa Genstanden eller endog som Kunstnermærker. Den Tanke at betegne sine Ejendele ved et særligt Mærke er saa nærliggende, at den sikkert er opstaaet i meget gammel Tid; men i dens Virkeliggørelse har vi allerede en Begyndelse til Skrivekunsten. Maaske er saadanne »Ejendomsruner« de allerførste Tegn, som har en bestemt Betydning, uden at det er tilstræbt at efterligne eller afbilde det, der skulde fremstilles. Saa maa vi endvidere huske paa, at hvad der er os overleveret fra hine fjærne Tider, er kun de Billeder og Figurer, som er ridset ind eller malet paa varigt Stof. Men det er lidet rimeligt, at et Jægerfolk, der var saa dygtigt i Tegnekunsten, ikke skulde have drevet den i lettere Former og draget praktisk Nytte af den i det daglige Liv. Hvor ofte kunde der ikke mellem to Jagtfæller være Anledning til at efterlade en Besked, hvorved den ene f. Eks. meddelte den anden, hvilke Dyr han havde set, i hvad Retning disse eller han selv var gaaet o. s. v. Og hvor let var det ikke for den dygtige Tegner at give en saadan Besked ved at indridse en Mammut eller en Huleløve, en Rensdyrflok eller en Bisonhjord i Jorden eller Træernes Bark sammen med Fødder, Fodspor eller andet, der angav Retningen. Saadanne Figurer be