- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
10

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Tegninger og Tegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

SKRIVEKUNSTEN

Fig. 2. En engelsk Proklamation til de Indfødte paa Tasmanien.

Fremstilling mere Karakter af en Illustration end af en Skrift, der
blot stiler mod det Maal at tilvejebringe Forstaaelse.

For øvrigt kunde Indianerne ogsaa ved højtideligere Lejligheder
udsmykke Billedskriften med Farver og paa anden Maade gøre sig
Umage med Udførelsen. Dette gælder til Dels om det i Fig. 3 viste
Gravmonument over en Høvding. Her betegner det omvendte
Rensdyr, at Hovedet for en
Familie, hvis
Kendetegn (Totem) er et
Rensdyr, er afgaaet ved
Døden, efter at han har
ført syv Krige (de syv
Tvær streger til venstre)
og herunder nedlagt ni
Fjender (Tværstregerne
til højre) og tre Gange
er blevet haardt saaret
(de tre lodrette Streger);
desuden har han
kæmpet med et Elsdyr, hvis
Hoved findes afbildet
under de sidstnævnte
Streger; de andre Tegn
sigter til hans
Virksomhed i Fredstiden.
Endnu mere Vægt er
der lagt paa
Udførelsen i et berømt
Bønskrift, som i Aaret 1849
af indianske Høvdinge

blev overrakt til Præsidenten for De forenede Stater. Det var
affattet paa seks Stykker Birkebark, hvoraf det første er gengivet i
Fig. 4. De her afbildede Dyr er farvede i Originalen; de betegner de
forskellige Stammehøvdinges Totemmer; Hjærterne er malet røde.
Fra det forreste Dyrs Hjærte og Øje gaar der Linjer til de andres.
Desuden gaar der en Linie ned til Afbildningen under Totemmerne
af fire smaa indbyrdes forbundne Søer; en anden Linie gaar frit ud
fra det forreste Dyts Øje. Indianerne vilde ved Hjælp af disse
Afbildninger udtrykke, at de var enige med Hensyn til, hvad de tilsigtede
og bad om — Øje og Hjærte — nemlig at flytte fra Øvre Søen — den
brede Streg under Totemmerne — til de smaa Søer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free