BEGREBSTEGN OG LYDTEGN 15 I Tidens Løb blev imidlertid disse Tegn saa forandrede, at de næppe er til at kende igen; de nederste Linjer i Fig. I og II gengiver de omtalte Tegn i nyere Skikkelse. Den stærke Omdannelse har til Dels sin Grund i, at Tegnene, hvad enten de skulde indskæres eller males med Tusch ved Penselstrøg, blev lettere at fremstille, naar de bestod af lige Streger. I Stedet for at søge at danne særlige Tegn for alle de forskellige Ting og Begreber, som Sproget rummer, fandt Kineserne tidlig paa at anvende samme Tegn for samme Lyde. De forvandlede med andre Ord Tegnene fra Begrebstegn til Lydtegn. En saadan Ordning laa temmelig lige for ved det kinesiske Sprog, hvor alle Ord er Enstavelsesord og en stor Mængde Ord lyder ens. Som Lyden Tang hos os har to for- Fig. 6. Ældre og nyere kinesiske Skrifttegn. skellige Betydninger — et Værktøj og en Plante — saaledes har den kinesiske Lyd tscheu hen imod 50 forskellige Betydninger, der ikke har noget som helst med hverandre at gøre; det betyder f. Eks. Fuglekvidder, Vandbækken, at kives, 0, omslutte, Æselinde og en Vinart. Naar man nu kunde nøjes med ét Skrifttegn i Stedet for 50 for alle disse lige-lydende Ord, var dette aabenbart en stor Lettelse. Paa den anden Side kan det naturligvis give Anledning til Forvirring, at forskellige Ting betegnes paa samme Maade. Det kan være galt nok i Talesproget, men vilde dog volde langt større Ulemper i Skriftsproget. For at overvinde denne Vanskelighed har Kineserne indført »Gruppetegn«, der føjes til Stavelsestegnet og angiver, til hvilken Gruppe eller Klasse det paagældende Ord henhører. Man har i dette Øjemed opstillet 214 Grupper med hver sit Omraade og et tilsvarende Tegn. Der findes saaledes Gruppetegn for Mand, Mund, Jord, Kvinde, Hjærte, Haand, Sol, Træer, Vand, Ild, Sygdomme, Øje, Sten, Kornsorter, Silke, Kød, Urter, Insekter, Klædedragt, Ord, Gang, Metaller, Hestearter, Fisk, Fugle, Mandariner, Broderier o. s. v. Ud-