Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Fra Billedskrift til Bogstavskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGREBSTEGN OG LYDTEGN
15
I Tidens Løb blev imidlertid disse Tegn saa forandrede, at de næppe
er til at kende igen; de nederste Linjer i Fig. I og II gengiver de
omtalte Tegn i nyere Skikkelse. Den stærke Omdannelse har til Dels sin
Grund i, at Tegnene, hvad enten de skulde indskæres eller males med
Tusch ved Penselstrøg, blev lettere at fremstille, naar de bestod af
lige Streger.
I Stedet for at søge at danne særlige Tegn for alle de forskellige
Ting og Begreber, som Sproget rummer, fandt Kineserne tidlig paa at
anvende samme Tegn for samme Lyde. De forvandlede med andre Ord
Tegnene fra Begrebstegn til Lydtegn. En saadan Ordning laa
temmelig lige for ved det kinesiske Sprog, hvor alle Ord er Enstavelsesord
og en stor Mængde Ord lyder ens. Som Lyden Tang hos os har to for-
Fig. 6. Ældre og nyere kinesiske Skrifttegn.
skellige Betydninger — et Værktøj og en Plante — saaledes har den
kinesiske Lyd tscheu hen imod 50 forskellige Betydninger, der ikke har
noget som helst med hverandre at gøre; det betyder f. Eks. Fuglekvidder,
Vandbækken, at kives, 0, omslutte, Æselinde og en Vinart. Naar man
nu kunde nøjes med ét Skrifttegn i Stedet for 50 for alle disse
lige-lydende Ord, var dette aabenbart en stor Lettelse.
Paa den anden Side kan det naturligvis give Anledning til
Forvirring, at forskellige Ting betegnes paa samme Maade. Det kan være
galt nok i Talesproget, men vilde dog volde langt større Ulemper i
Skriftsproget. For at overvinde denne Vanskelighed har Kineserne
indført »Gruppetegn«, der føjes til Stavelsestegnet og angiver, til
hvilken Gruppe eller Klasse det paagældende Ord henhører. Man har i
dette Øjemed opstillet 214 Grupper med hver sit Omraade og et
tilsvarende Tegn. Der findes saaledes Gruppetegn for Mand, Mund, Jord,
Kvinde, Hjærte, Haand, Sol, Træer, Vand, Ild, Sygdomme, Øje, Sten,
Kornsorter, Silke, Kød, Urter, Insekter, Klædedragt, Ord, Gang,
Metaller, Hestearter, Fisk, Fugle, Mandariner, Broderier o. s. v. Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
