Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Fra Billedskrift til Bogstavskrift - Talskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALLENE
21
melse hermed i det væsentlige af lige Streger. Oprindelsen til Runerne
kendes ikke med Sikkerhed, men de røber et utvivlsomt Slægtskab
med de græske og de romerske Bogstaver.
Vi skal forøvrigt ikke fordybe os i alle de mange store og smaa
Udformninger, Skrifttegnene undergik under Brugen. Men det er værd
at lægge Mærke til, at man i de fleste Sprog er gledet ret langt bort
fra selve det Princip, der laa til Grund for Bogstavskriften, at hver
Enkeltlyd i Sproget skulde have sit bestemte Tegn. Talesproget er
gaaet sine Veje, Skriftsproget sine, og særlig i Sprog som engelsk og
fransk er Afstanden mellem dem blevet overmaade stor. Ogsaa hos
os er »Retskrivningen« imidlertid en vanskelig Kunst, fordi vi til Dels
har gjort Bogstaverne fra virkelige Lydtegn til vilkaarlige Tegn, der
sammenstilles i Ordene paa en vedtagen Maade.
Talskrivning.
Talskrivningens Oprindelse er knyttet saa nøje til Tællekunsten,
at man ikke kan skille de to Ting fra hinanden. Nutidens Talsystem
er nemlig kun en skriftlig Udformning af ydre Hjælpemidler, som man
fra meget gammel Tid benyttede ved Tælning og Regning.
Det Hjælpemiddel, som det faldt naturligst at bruge, var Fingrene,
som man jo altid havde ved Haanden, og naar Tælningen udførtes
ved Fingrenes Hjælp, faldt det næsten af sig selv, at dette satte sit
Præg baade i Talbenævnelser og i Talskrivningen, saaledes som det
i Virkeligheden er sket hos næsten alle Folkeslag.
I Fig. 12 er til venstre fremstillet, hvad man kunde kalde en na
turlig Billedskrift for Tallene fra 1 op til 10. Dette sidste Tal kan
enten fremstilles ved to Hænder eller ved et Billede af en Mand med
udstrakte Fingre; hos visse Folkeslag er »den hele Mand« Betegnelsen
for Tallet 10. De næste fire Tegnrækker antyder Sammenhængen
mellem en saadan naturlig Billedskrift og de kinesiske og romerske Tegn
for Tallene op til 10, idet anden og tredje Række giver ældre og nyere
kinesiske, fjerde og femte Række ældre og nyere romerske Taltegn.
Tegnet for 5 i anden Række er aabenbart en simplificeret Tegning
af en Haand med Haandfladen forneden, Tommelfingren foroven til
venstre og de andre samlede Fingre betegnede ved en Streg til højre.
I de fire følgende Taltegn er den ene Haand betegnet ved en lodret
Streg, medens vandrette Streger betegner de fremrakte Fingre paa
den anden. I det sidste Taltegn, Korset, har vi aabenbart hele Manden.
Det maa dog bemærkes, at baade Tegnenes Former og den hele Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
