26 SKRIVEKUNSTEN var temmelig afvigende fra vore nuværende Sifferformer. Endvidere er det muligt, at Araberne er Ophavsmænd til den vigtige Udvidelse, Talsystemet fik ved Indførelsen af Decimalbrøker. Med Indførelsen af den hinduiske Talskrivning fulgte saa store Lettelser i de almindelige Regninger, at man kunde undvære baade mekaniske Hjælpemidler og de vidtløftige Tabeller, som tidligere maatte anvendes ved Brøkregninger, store Multiplikationer, Divisioner o. lign. Man behøvede hertil nu kun de »smaa Tabeller«, som ethvert Barn med Lethed kan lære udenad i de første Skoleaar. Ved Udgangen af Skolen er en nogenlunde flink Skoledreng i vore Dage bedre udrustet til at udføre saadanne Regninger end dygtige Regnemestre i Oldtiden, omend disse drev det til en overmaade stor Færdighed i Brugen af Regnebræt. Særlige Slags Skrift. Stenografien. Den Opgave at nedskrive Ordene ligesaa hurtigt, som de i Almindelighed følger paa hinanden i Talen, kan slet ikke løses ved almindelig Skrift. Selv ved Anvendelsen af saadanne Forkortelser, som den skrivende i Hast kan finde paa og senere erindre Betydningen af, er det umuligt at naa det Maal at gengive Talen ordret; hertil udkræves et særligt Skriftsystem, hvorved Hensynet til Hurtighed er skudt frem i første Række. Allerede i Oldtiden søgte man paa forskellige Maader at løse denne Opgave, og vi ved, at Ciceros frigivne Slave Marcus Tullius Tiro opfandt et særligt Hurtigskriftsystem med forkortede Bogstavtegn m. m. (de saakaldte tironiske Noter), der senere udvikledes videre og bl. a. fandt megen Anvendelse til Referater af offentlige Taler. Stenografien (o: den sammentrængte Skrift), som vi nu kalder saa-dan Hurtigskrift, sygnede hen i Middelalderen, men blev vakt til Live paany i England i det 17. Aarh. Af de talrige stenografiske Systemer, som siden er fremkommet, skal her kun omtales det af Tyskeren Gabelsberger opfundne System, som bl. a. har fundet Anvendelse i de nordiske Landes Parlamenter. I dette System, som fremkom i Trediverne i forrige Aarhundrede, og siden er videre udviklet og tillæmpet for forskellige Sprog, er der for det første indført særlige Bogstavtegn, som skrives med færre Træk end de almindelige Bogstaver. Dernæst er Vokalernes Rolle blevet indskrænket stærkt ligesom i de semitiske Alfabeter. I Reglen antydes de blot gennem Smaaændringer ved Konsonnanterne. Saaledes betegnes i mellem to Konsonnanter ved, at den sidste af disse flyttes