Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Skrivekunsten
- Talskrivning
- Særlige Slags Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
SKRIVEKUNSTEN
var temmelig afvigende fra vore nuværende Sifferformer. Endvidere
er det muligt, at Araberne er Ophavsmænd til den vigtige Udvidelse,
Talsystemet fik ved Indførelsen af Decimalbrøker.
Med Indførelsen af den hinduiske Talskrivning fulgte saa store
Lettelser i de almindelige Regninger, at man kunde undvære baade
mekaniske Hjælpemidler og de vidtløftige Tabeller, som tidligere maatte
anvendes ved Brøkregninger, store Multiplikationer, Divisioner o. lign.
Man behøvede hertil nu kun de »smaa Tabeller«, som ethvert Barn
med Lethed kan lære udenad i de første Skoleaar. Ved Udgangen af
Skolen er en nogenlunde flink Skoledreng i vore Dage bedre udrustet
til at udføre saadanne Regninger end dygtige Regnemestre i Oldtiden,
omend disse drev det til en overmaade stor Færdighed i Brugen af
Regnebræt.
Særlige Slags Skrift.
Stenografien. Den Opgave at nedskrive Ordene ligesaa hurtigt, som
de i Almindelighed følger paa hinanden i Talen, kan slet ikke løses
ved almindelig Skrift. Selv ved Anvendelsen af saadanne
Forkortelser, som den skrivende i Hast kan finde paa og senere erindre
Betydningen af, er det umuligt at naa det Maal at gengive Talen ordret;
hertil udkræves et særligt Skriftsystem, hvorved Hensynet til
Hurtighed er skudt frem i første Række.
Allerede i Oldtiden søgte man paa forskellige Maader at løse denne
Opgave, og vi ved, at Ciceros frigivne Slave Marcus Tullius Tiro
opfandt et særligt Hurtigskriftsystem med forkortede Bogstavtegn m. m.
(de saakaldte tironiske Noter), der senere udvikledes videre og bl. a.
fandt megen Anvendelse til Referater af offentlige Taler.
Stenografien (o: den sammentrængte Skrift), som vi nu kalder
saa-dan Hurtigskrift, sygnede hen i Middelalderen, men blev vakt til Live
paany i England i det 17. Aarh. Af de talrige stenografiske Systemer,
som siden er fremkommet, skal her kun omtales det af Tyskeren
Gabelsberger opfundne System, som bl. a. har fundet Anvendelse i de
nordiske Landes Parlamenter.
I dette System, som fremkom i Trediverne i forrige Aarhundrede,
og siden er videre udviklet og tillæmpet for forskellige Sprog, er der
for det første indført særlige Bogstavtegn, som skrives med færre Træk
end de almindelige Bogstaver. Dernæst er Vokalernes Rolle blevet
indskrænket stærkt ligesom i de semitiske Alfabeter. I Reglen
antydes de blot gennem Smaaændringer ved Konsonnanterne. Saaledes
betegnes i mellem to Konsonnanter ved, at den sidste af disse flyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0026.html