Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Talskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALSKRIVNING
25
aabenbart betegne store Tal paa en Maade, der svarede ganske til
den, der brugtes af den omtalte afrikanske Folkestamme. Ved den i
Figuren viste Kuglestilling giver de tre Pinde længst til højre taget for
sig Tallet 210 og alle Pindene tilsammen det store Tal 9 876 543 210.
Ved at skyde Kuglerne hen i andre Stillinger kan man aabenbart
fremstille et hvilkensomhelst Tal op til 9 999 999 999.
Som man vil se, flyttes den yderste Haandkugle og den yderste
Fingerkugle slet ikke. Japanerne har delvis taget Konsekvensen heraf,
idet deres Regnebræt, Soroban, kun hai én Haandkugle paa hver Pind.
For Kinesernes Vedkommende har man gjort det Forsøg at lime
Yderkuglerne paa dygtige Regnemestres Brætter fast, og de regnede da
lige godt og hurtigt uden at mærke, hvad der var sket; men da man
senere prøvede at fjærne Yderkuglerne, kunde de slet ikke finde sig
til Rette. Det maa dog bemærkes, at Kineserne ofte, navnlig ved
Land-maaling, biuger deres Suanpan paa anden Maade, hvorved
Yderkuglerne tages i Brug.
Andre Regnebrætter, f. Eks. det, der endnu i vore Dage findes
i næsten hver russisk Købmandsbod, ligner det kinesiske, men
mangler Tværstangen og har 10 Kugler paa hver af de parallele Pinde.
I Regnebrætter, som anvendtes i det gamle Rom, fandtes der i
Stedet for Stænger Furer, i hvilke man kunde flytte Brikker.
Forunderligt er det, at Slægt efter Slægt af Folkeslag med
Grækernes matematiske Begavelse eller med Romernes praktiske Sans
kunde arbejde med Regnebrætter uden at finde paa at opskrive
Tallene efter Positionssystemet, skønt dette, som vi har set, i Grunden
fandtes fuldt udformet i de ved Regnebrættets Kugler fremstillede
Talbilleder. Nullet var jo her betegnet ved en Pind med alle Kugler
paa Plads; men ikke des mindre kom man tørst meget sent ind paa
at danne et særligt Taltegn herfor, og da dette Tegn i
Positionssystemet har den meget vigtige Opgave at udfylde de tomme Pladser, kunde
Positionssystemet først fremtræde fuldt færdigt, efter Opfindelsen af
Nullet. Først i det 6. Aarh. e. Kr. skal Nullet være opfundet af
Hinduerne, der i det hele taget har Æren af Positionssystemets Indførelse
i Talskrivningen.
I Europa regnede man endnu langt senere med de besværlige
Romertal, som vi i vore Dage kender fra Urskiver, Indskrifter m. m.
Først i det 12. Aarh. lærte man i Spanien Positionssystemet at kende
gennem Araberne; i Danmark findes det anvendt i det følgende
Aar-hundrede i Valdemars Jordebog. Ofte kaldes Talsystemet det arabiske,
skønt Araberne kun har været Gennemgangsled. Rimeligvis har de
dog haft nogen Indflydelse paa Sifrenes Former, der hos Hinduerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
