Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Særlige Slags Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
SKRIVEKUNSTEN
bliver o det første hemmelige Bogstav, da det staar i den lodrette Fir
kantskolonne, der begynder med k, og den vandrette Firkantslinje,
der begynder med e. Resultatet bliver:
KongeogFædrelandKonge
Enomgaa endeBevæg e 1 s ep
oaas kog j Igvfpvsj o æ e k t
ogFædrelandKongeo
aa begynde s i mor gen
og g cjnroeelxbd mia
hvor Kursivlinjerne er Depechen omsat i Cifferskrift. Skønt man skulde
synes, at Hemmeligheden paa denne Maade var fuldstændig betrygget,
har det dog vist sig, at en Depeche af denne Art kan tydes, særlig hvis
den er saa lang, at Nøglen anvendes en Snes Gange, idet der da
fremkommer noget vist periodisk, som kan lede paa Sporet.
Ofte anvendes Talcifre i Stedet for Bogstaver, og deraf kommer
rimeligvis Navnet Siffer eller Cifferskrift for Lønskrift i
Almindelighed. Idet man for hvert Bogstav kunde have flere forskellige 1-,
2-eller 3-cifrede Tal, kunde man gøre Tydningen meget vanskelig, og
dog gik det undertiden galt. I det 16. Aarh. blev saaledes en meget
indviklet Cifferskrift, som anvendtes af Filip II af Spanien, tydet af
den franske Matematiker Viete, der havde faaet tilsendt nogle
op-snappede Depecher af Frankrigs Konge Henrik IV; efter at Nøglen
var fundet, kunde Henrik IV to Aar igennem ubemærket følge den
spanske Regerings diplomatiske Intriger. Det bedste Middel til at
forhindre en saadan fortsat Udnyttelse af en enkelt Afsløring er det ofte
at skifte Nøgle. Som Nøgle benyttes undertiden en Bog, hvoraf de to
Korrespondenter har hvert sit Eksemplar. Tallene i Depeschén kan
da angive, hvor de Ord, der skal bruges, findes i Bogen, idet der
anføres Sidetallet, Linjens Nummer og Ordets Nummer i Linjen;
naturligvis kunde ogsaa de enkelte Bogstaver angives paa samme Maade.
Helt anderledes er det saakaldte Kode- eller Kodexsystem, hvor
hver af de korresponderende Parter har et Slags Leksikon (Kode),
hvori Ord eller Sætninger er sammenstillet med bestemte Tal, f. Eks.
paa den Maade, at i et Bind af Leksikonnet er Ordene ordnet
alfabetisk og ved hvert af dem skrevet et Tal, medens i et andet Bind
Tallene staar i Nummerorden og ved hvert af dem det tilsvarende Ord
— altsaa en lignende Ordning som ved Sømændenes Signalflag (Bd. I,
2. Del S. 126). I Stedet for Tal kan ogsaa bruges Ord i forskellige Sprog.
Ved Telegrafering er det meget almindeligt at anvende »Kodeord«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
