Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Særlige Slags Skrift - Skrivemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØNSKRIFT
31
hvis Betydning enten er fastsat i den internationale Telegrafkode eller
anført i Kataloger udsendt af Firmaer til deres Kundekreds, som da
kan benytte Kodeordene ved Bestillinger. Men herved er Formaalet
rigtignok i Reglen ikke at sikre Hemmeligholdelse, men. blot at faa
en længere Besked udtrykt i et enkelt Ord, saa at Telegrammet bliver
mindre kostbart.
Ved mange Systemer for Lønskrift anvendes mekaniske
Hjælpemidler. Som Eksempel paa disse skal her nævnes Wheatstones
Krypto-graf. Her findes to Bogstavkredse, den ene uden om den anden. I
den ydre Kreds findes alle Alfabetets Bogstaver i Rækkefølge samt
et tomt Felt; i den indre, hvor der er et Felt mindre, anbringes
Bogstaverne i en vilkaarlig mellem de korresponderende aftalt Orden.
Naar en Depeche skal omsættes i Lønskrift, indstilles en drejelig Arm
paa det første Depechebogstav i den ydre Kreds; samtidig vil en Viser
pege paa et Bogstav i den indre Kreds, og dette bruges i
Cifferskriften. Saa drejes Armen til det næste Depechebogstav, og Viseren følger
delvis med, men forrykkes dog for hver Omdrejning af Armen et Felt.
Som Følge heraf faar det samme Bogstav i den ydre Kreds stadig en
ny Betegnelse i den indre. Modtageren har et ganske lignende
Apparat, og naar han efterhaanden fører Viseren til alle Cifferskriftens
Bogstaver, angiver Armen dem, der skal sættes i Stedet.
Skrivemidler.
Fig. 18. Runesten. Den mindre Jellingesten.
Eftersom Skriften skulde anvendes til at bevare Mindet om Mænd
og Begivenheder til kommende Slægter eller den skulde bruges som
Meddelelsesmiddel mellem
levende Mennesker, traadte
forskellige Hensyn i Forgrunden.
I det første Tilfælde burde
Skrifttrækkene indpræntes i
saa varigt Stof som muligt;
om det tog lang Tid at
udføre dem, havde mindre at
sige. Bedst var det at hugge
dem ind i den haarde Sten,
saaledes som det f. Eks. er
sket i de nordiske Runestene. De har opfyldt deres Formaal godt;
endnu efter et Aartusinds Forløb kan vi tyde deres Tale. Men det
var rigtignok et besværligt Arbejde at skrive paa denne Maade, og
lange og udførlige Beretninger kunde der ikke være Tale om at give.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
