32 SKRIVEKUNSTEN Svære Sten, som kun ved mange Menneskers forenede Kræfter kunde bringes paa Plads, giver kun Rum for en Indskrift, der kan gengives i to-tre Linjer af en Nutidsbog, og selve Indhugningen af Tegnene tog længere Tid end Nedskrivningen af talrige Bogsider. Bekvemmere Skrivemidler end Sten og Mejsel benyttedes dog allerede i fjærne Tider i det andet nævnte Tilfælde, hvor det var af Vigtighed, at Arbejdet kunde gaa let og hurtigt fra Haanden og i Reglen tillige, at Skriftstykket let kunde bringes fra Sted til Sted — med andre Ord anvendes som Brev. Begge disse Betingelser opfyldtes bl. a. af Barkstykker og Palmeblade, paa hvilke man enten kunde indridse Skrifttegnene med en fin Spids eller male dem med et eller andet Farvestof. Naturligvis blev tidlig ogsaa mangfoldige andre Stoffer som Træ stykker, Knogler, Tøj, Metalplader o. s. v. anvendt til Brevskrivning; der er jo saa at sige ikke en Ting, hvorpaa der ikke kan indridses eller males. Ganske særlig Betydning fik imidlertid hos flere af Oldtidens Kulturfolk Tavler, overtrukne med et Lag, hvori der let kunde ridses, og som man let kunde forny. I Kina brugtes Bambustavler med et Fernislag, i Romerriget Trætavler med et Vokslag. Disse »tabellæ«, hvorpaa man skrev med en spids Stift »stylus«, lagdes sammen to og to med Skriftsiderne vendende mod hinanden, og den saaledes lukkede og forseglede Dobbelttavle sendtes af Sted som et Brev. Naturligvis kunde ogsaa flere Tavler forenes til et Brev. Disse Tavler sendtes frem Fig. 19. Romerske Skrivetavler.