- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
34

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Skrivemidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

SKRIVEKUNSTEN

Fig. 21. Beskrevet Rulle af
Taliput-palmens Blad.

Ark ligner et Stykke brunt Tagspaan. Skriften bliver indridset med et
spidst Instrument og giver en ret læselig Skrift, da Ridserne faar en
mørkere Tone end Bladets Overhud; den kan imidlertid gøres
tydeligere ved Indgnidning af et Farvestof; naar saadanne Palmeblade
anvendes til Brevveksling, er det ofte Adressaten, der ved Modtagelsen
faar Skriften til at træde tydeligt frem paa denne Maade.

Et langt bedre Skrivemateriale kunde man dog faa ved at
fremstille kunstige »Skriveblade« af Plantestoffer. Fortrinlige Skriveblade
af denne Art fremstillede Ægypterne
i Oldtiden af en Sivplante, papyrus
antiquorum. Denne Papyrusplante
voksede i store Mængder ved Nilens
Bredder, og Fremstillingen af
Papyrus, som Skrivebladene kaldes, var
gennem lange Tider en betydelig
Indtægtskilde for Ægypten, der maatte
tilfredsstille den gamle Verdens hele
Behov.

Til Fremstillingen af Papyrus
anvendtes Marven af Papyrusplanten.
Den skares i smalle, tynde Strimler,
der lagdes ved Siden af hinanden.
Ovenpaa det saaledes dannede Lag
lagdes et andet Lag, hvor Strimlerne
var vinkelret paa det første. De to
Lag pressedes sammen, tørredes og
glattedes. Maaske anvendtes der en
Lim til at binde det hele sammen;

men det er ogsaa muligt, at selve Plantesaften var tilstrækkeligt
Bindemiddel.

Foruden Papyrus brugtes i Oldtiden ogsaa »P e r g a m e n t«, der
var fremstillet af Dyrehuder. Navnet stammer fra Byen Pergamon
i Lilleasien. Sagnet fortæller, at det var opfundet her i det tredje Aarh.
f. Kr., da Bibliotekerne i Aleksandria og Pergamon rivaliserede og
Kong Ptolemæus II i Ægypten af Skinsyge forbød Udførsel af
Papyrus til Pergamon. Men Anvendelse af præpareret Dyreskind som
Skrivemateriale er utvivlsomt langt ældre, medens Navnet Pergament
rimeligvis stammer fra en senere Tid og skriver sig fra den Omstændighed,
at Skindberedningen havde naaet en høj Grad af Fuldkommenhed
i Pergamon.

Pergament eller »Membran«, som det almindeligt kaldtes i Old-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free