Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Skrivemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAPYRUS OG PERGAMENT
35
Pig. 22. Pergamentsblad med Spor af ældre delvis udslettet
Skrift.
tiden, tilberedes og tilberedtes af Kalve-, Gede- og Faareskind,
sjældnere af Æselskind. Skindene garves ikke, men underkastes kun en
Kalkning og Skrabning for at befries for Haar og Kød, tykkere Huder
spaltes, indgnides med fintmalet Kridt og slibes med Pimpsten. Det
fineste Pergament kaldes Velin.
I den romerske Kejsertid trængte Pergamentet efterhaanden frem
paa Papyrus’ens Bekostning, og i den tidlige Middelalder blev
Pergament Hovedskrivematerialet. Da det gode Pergament var kostbart,
blev det en Tid almindeligt, at man afskrabede Skriften paa gamle
Bøger for at benytte Bladene paany, og paa denne Maade er det
sandsynligt, at store
literære Skatte er blevet
ødelagt; dog er et og
andet blevet reddet
derved, at det er
lykkedes igen at gøre den
oprindelige Skrift
læselig paa disse to Gange
benyttede
Pergamenter, de saakaldte
Pa-limpsester.
Senere hen i
Middelalderen blev
Pergamentet trængt tilbage
af det egentlige
Papir, der har arvet sit
Navn fra det ægyptiske Papyrus, men tilvirkes paa helt anden Maade.
Papiret omtales imidlertid særskilt i næste Kapitel.
Naar Skriften skulde frembringes ved Ridsning i Voks eller andet
Stof, kunde man som Skriveredskab bruge en eller anden spids Pind
eller Stift; men til Frembringelse af Farveskrift egnede saadanne
Stifter sig ikke, da de straks vilde løbe tørre. Medens man i Kina fra
gammel Tid har anvendt Penslen, der vel har sit første Forbillede i den
flossede Pind, kom man i Middelhavslandene tidlig ind paa at benytte
tynde Sivstængler eller andre rørformede Plantestængler. Tilspidsede
og spaltede i den ene Ende tillod de den optagne Væske at flyde ud
lidt efter lidt, og fra disse Skriverør nedstammer vore Penne. I Stedet
for Rør fra Planteriget kunde man bruge den hule Del af Ribben i
Fuglefjer, og man gjorde dette allerede i den romerske Oldtid. I
Middelalderen blev Fjerpennen -— af Ravne, Gribbe, Ørne, Gæs og mange
andre Fugle — det almindeligt brugte Redskab. »Gaasepennen« holdt
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
