Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Skrivemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
SKRIVEKUNSTEN
sig som saadant langt ind i forrige Aarhundrede og veg kun langsomt
for Staalpennen, til Trods for, at det var et ret besværligt og
tidsspildende Arbejde at tilskære den; hvor stor en Rolle det i sin Tid
spillede, derom vidner Navnet Pennekniv, som endnu undertiden bruges om
de mindre Lommeknive. Selve Gaasepennen bruges ogsaa undertiden
den Dag i Dag af gamle Folk, der ikke kan vænne sig til
Staalpennen; Berlins Kommunalforvaltning har saaledes endnu i det ny
Aarhundrede anskaffet Gaasefjer til Brug for nogle af sine gamle
Em-bedsmænd.
Som Skrivevæske brugtes i Romertiden en Slags Tusj, dannet af
Lampesod og Gummi, dog vistnok med Tilsætning af Metalsalte og
andre Ting. Hvornaar Nutidens almindelige Blæk er kommet i Brug,
vides næppe. Det tilberedes hovedsagelig af Galæbler, hvoraf der
udtrækkes Garvesyre, og Jærnvitriol, som sammen med Garvesyren
danner et let opløseligt Salt (garvesurt Jærnforilte), der i frisk Tilstand
kun er svagt farvet, men ved at optage Ilt af Luften forvandles til
et sort Stof (garvesurt Jæintveilte). Desuden tilsættes noget Gummi
og forskellige andre Stoffer, f. Eks. lidt Syre, der hindrer Udskillelse
af Bundfald, og et eller andet Farvestof, som gør den friske Skrift let
læselig. Et Blæk, der baade er holdbart paa Papiret og som Væske,
og som ikke angriber Pennen, er det dog endnu ikke lykkedes at
fremstille.
Foruden at indridse Streger eller at male dem med en Farvevæske
kan man frembringe dem paa en tredje Maade, nemlig ved Hjælp af
et afsmittende fast Stof, som det sker i vore Dage, naar vi tegner med
Kridt, Blyant eller Griffel.
Som en Slags Forløber for Blyanten kan vi betragte de
Blyskiver, som man i Oldtiden undertiden brugte til at trække Linjer
med. Ogsaa i Middelalderen brugtes virkelige Blystifter paa samme
Maade, og hvornaar man gik over til i Stedet for Bly at bruge
Grafit, som er Skrivestoffet i Nutidens »Blyanter«, er saa meget des
vanskeligere at faa oplyst, som man i gamle Dage ansaa Grafit for en Slags
Bly. Større Udbredelse fik Grafitstiften, efter at man i 1664 ved
Borro wdale i Cumberland havde opdaget Lejer med Grafit af saadan
Renhed, at den umiddelbart kunde anvendes til Tegne- og Skrivebrug.
Man behøvede blot at skære denne Grafit ud i tynde Stænger og
anbringe dem i en Træindfatning.
I Tyskland, hvor man ikke havde saa god Grafit, kom man ind
paa at lave »kunstige« Blyanter af pulveriseret Grafit med Bindemidler,
og i Slutningen af det 18. Aarh. fandt Franskmanden Condé, at man
ved at bruge Ler som Tilsætning og gløde Blandingen ikke blot fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
