Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Skrivemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SKRIVEKUNSTEN
Ulemper, der medførtes dels af billige og daarlige Fyldepenne, dels
af fine og kostbare Penne, der var altfor sindrigt konstruerede og
maatte sendes til Udlandet, maaske helt over Atlanterhavet, naar
det var galt med Mekanismen. Andre viger tilbage for den ret
betydelige Udgift til en god Fyldepen, men betænker ikke, hvor meget der
mellem Aar og Dag spares i Tid og ofte ogsaa i Udgifter til
Staal-penne og til Blæk, som i Fyldepennens Skaft er langt bedre beskyttet
mod Fordampning og Ødelæggelse end i et almindeligt Blækhus. Helt
billig kan en god Fyldepen ikke blive, da alle Dele af den maa være
udført med Omhu, og selve Pennen bør være af Guld, saa at den kan
holde sig gennem Aarene; stadig Aftørring og hyppig Penneskiften
strider mod Fyldepennens Natur.
Fig. 26 viser Indretningen af en moderne Fyldepen. I Midten ses
Blækrummet i det hule Ebonitskaft. Dettes aabne Ende er lukket
med den indskruede Penneholder. Blækket ledes gennem denne ved
Fig. 26. Længdesnit af en Fyldepen.
en Ebonitpind, som maa være formet saaledes, at Blækket kan flyde
ud, og Luften samtidig slippes ind i Blækrummet, naar man trykker
Pennespidsen mod Papiret; forøvrigt er dens Form meget forskellig
i forskellige Penne. Selve Guldpennen maa ude i Spidsen være pansret
med et haardere Stof end Guldet, der ikke yder tilstrækkelig stor
Modstand mod Slid. Tidligere benyttede man hertil Diamant eller
Rubin, hvad der medførte, at Pennen blev overmaade kostbar. Senere
er man gaaet over til at anvende det sjældne Platinmetal Iridium,
som er et af de haardeste, kendte Metaller og tillige ligesom Platinet
overordentligt upaavirkelig af Luft, Fugtighed og Kemikalier. Ganske
vist er det ogsaa meget kostbart •— et Kilogram koster 10 000 Kr.
eller mere — men det er kun en ubetydelig Mængde, der medgaar til
en Pennespids. Til højre i Figuren ses en Hætte, som, naar Pennen
ikke bruges, trykkes ned om Penneholderen, og klemmes fast paa
Lommekanten ved en lille fjedrende Metalplade, der ender i en Kugle.
En Guldpens Tilvirkning er i mange Henseender forskellig fra en
Staalpens. Ligesom Staalpennen udhugges Guldpennen af en udvalset
Plade; men efter Udhugningen bringes den til en Fræsemaskine, hvor
en Miniaturfræse danner en lille Fordybning i Spidsen. I denne
Fordybning skal Iridiummet anbringes. Naar dßttç skal gøres, væder
Ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
