Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Skrivekunsten
- Skrivemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYLDEPENNE
41
bejderen først Pennespidsen med et Flusmiddel; saa tager han med
en tin Tang et lille Iridiumkom og anbringer det under
Forstørrelsesglas paa rette Plads. Saa lægger han Pennen paa et Stykke Trækul
og smelter ved en Blæseflamme Guldet til Iridiumkornet. Pennen
valses nu noget tyndere mellem Valser, der har en lille Fordybning
til Iridiumkornet, som ellers vilde blive klemt i Stykker. Ved denne
Valsning opnaas, at Guldet, der var blevet for blødt ved Ophedningen,
atter bliver haardere; men der kræves saa ogsaa en ny Udhugning
til den nøjagtige Form. Saa følger Udhugning af Midterhul, Stempling
af Firmamærke, Bøjning og endelig Skæring af Spalten i Spidsen.
Hvis man vilde udføre dette ved en Gennemhugning ligesom ved
Staal-pennen, vilde det skøre Iridiumkorn springe; Spalten bliver i Stedet
slebet ud med Kanten af en hurtigt roterende ganske tynd
Kobberskive, der er beklædt med haardt Slibepulver. Pennespidsen skal
derefter slibes til sin endelige Form, og dette er et fint og vanskeligt
Arbejde, som kræver Anvendelse af Forstørrelsesglas. Efter at denne
Tildannelse er færdig, bliver Pennens Stivhed reguleret paa en
ejendommelig Maade. En Arbejder tager hver af Spidsens to Flige
mellem to Fingre og bevæger dem frem og tilbage forbi hinanden. Ved
Bøjningerne bliver Guldet efterhaanden stivere, og idet Arbejderen
af og til trykker Kanten af et Forstørrelsesglas mod Pennen, ser, hvor
meget Fligene spredes, og føler, hvor stærkt Tryk, en bestemt
Spredning kræver, kan han skønne, naar Pennen har antaget den rette
Stivhed. Naturligvis fordrer dette Arbejde en meget fin Følelse, saa
meget mere, som forskellige Mærker skal have forskellig Stivhed.
Samtidig med, at Pennen saaledes »hærdes«, bliver alle Ujævnheder,
Pennespidsen maatte have, fjærnet ved Pudsning med meget fint
Smergellærred, og dermed er Guldpennen færdig til Indsætning i Penneholderen.
Som Vidnesbyrd om den mægtige Udvikling,
Fyldepenneindustrien har opnaaet i Amerika, skal det anføres, at et enkelt bekendt
Firma, Waterman-Kompagniet, i tre store Fabrikker, hvoraf den ene
fremstiller Guldpennene, aarlig laver halvanden Million Fyldepenne.
Det angives, at »Fejeskarnet« fra Guldpennefabrikkens Sliberum
indeholder saa meget Guld, at det sælges for 16 000 Kr. om Maaneden, og
det snavsede Vand, hvori Sliberne vasker deres Ansigt og Hænder,
indbringer hen ved 2000 Kr. om Maaneden. Det Overtrækstøj, Sliberne
har paa, har i Modsætning til alt andet Tøj den Egenskab at tiltage
i Værdi under Brugen; gennemsnitlig vinder man for henimod 20 Kr.
Guld af det, naar det kasseres og brændes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0041.html