- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
41

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Skrivekunsten - Skrivemidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FYLDEPENNE 41 bejderen først Pennespidsen med et Flusmiddel; saa tager han med en tin Tang et lille Iridiumkom og anbringer det under Forstørrelsesglas paa rette Plads. Saa lægger han Pennen paa et Stykke Trækul og smelter ved en Blæseflamme Guldet til Iridiumkornet. Pennen valses nu noget tyndere mellem Valser, der har en lille Fordybning til Iridiumkornet, som ellers vilde blive klemt i Stykker. Ved denne Valsning opnaas, at Guldet, der var blevet for blødt ved Ophedningen, atter bliver haardere; men der kræves saa ogsaa en ny Udhugning til den nøjagtige Form. Saa følger Udhugning af Midterhul, Stempling af Firmamærke, Bøjning og endelig Skæring af Spalten i Spidsen. Hvis man vilde udføre dette ved en Gennemhugning ligesom ved Staal-pennen, vilde det skøre Iridiumkorn springe; Spalten bliver i Stedet slebet ud med Kanten af en hurtigt roterende ganske tynd Kobberskive, der er beklædt med haardt Slibepulver. Pennespidsen skal derefter slibes til sin endelige Form, og dette er et fint og vanskeligt Arbejde, som kræver Anvendelse af Forstørrelsesglas. Efter at denne Tildannelse er færdig, bliver Pennens Stivhed reguleret paa en ejendommelig Maade. En Arbejder tager hver af Spidsens to Flige mellem to Fingre og bevæger dem frem og tilbage forbi hinanden. Ved Bøjningerne bliver Guldet efterhaanden stivere, og idet Arbejderen af og til trykker Kanten af et Forstørrelsesglas mod Pennen, ser, hvor meget Fligene spredes, og føler, hvor stærkt Tryk, en bestemt Spredning kræver, kan han skønne, naar Pennen har antaget den rette Stivhed. Naturligvis fordrer dette Arbejde en meget fin Følelse, saa meget mere, som forskellige Mærker skal have forskellig Stivhed. Samtidig med, at Pennen saaledes »hærdes«, bliver alle Ujævnheder, Pennespidsen maatte have, fjærnet ved Pudsning med meget fint Smergellærred, og dermed er Guldpennen færdig til Indsætning i Penneholderen. Som Vidnesbyrd om den mægtige Udvikling, Fyldepenneindustrien har opnaaet i Amerika, skal det anføres, at et enkelt bekendt Firma, Waterman-Kompagniet, i tre store Fabrikker, hvoraf den ene fremstiller Guldpennene, aarlig laver halvanden Million Fyldepenne. Det angives, at »Fejeskarnet« fra Guldpennefabrikkens Sliberum indeholder saa meget Guld, at det sælges for 16 000 Kr. om Maaneden, og det snavsede Vand, hvori Sliberne vasker deres Ansigt og Hænder, indbringer hen ved 2000 Kr. om Maaneden. Det Overtrækstøj, Sliberne har paa, har i Modsætning til alt andet Tøj den Egenskab at tiltage i Værdi under Brugen; gennemsnitlig vinder man for henimod 20 Kr. Guld af det, naar det kasseres og brændes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free