Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - Fra Ørsted til Morse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
DEN ELEKTRISKE TELEGRAFI
Fig. 42. Wheatstones Femnaalstelegraf.
den anden Side, som man ønskede det, og Tegnene for de forskellige
Bogstaver blev da sammensat af flere eller færre Udslag til højre eller
til venstre. Det var aabenbart en stor Forbedring fra Sömmerings
talrige Traade. Schilling og andre havde dog før været inde paa
Ændringer af denne Art.
Et Par vigtige Forbedringer indførte den tyske Professor
Stein-heil i 1836, idet han indrettede Modtagerapparatet saaledes, at et Par
Naale ved deres Udslag satte Mærker paa et Papirbaand, der
bevægedes af et Urværk. Steinheil konstruerede med andre Ord den
første Skrivetelegraf. Større
Betydning for Telegrafens
Udvikling fik dog Steinheils
Opdagelse af, at man kunde nøjes
med én Ledningstraad, idet
Jorden kunde tjene som
Tilbageledning. Han opdagede dette i
1838 under Forsøg paa at
anvende Skinnerne paa Tysklands
første Banelinje, Nürnberg—
Fürth-Jærnbanen, som Telegraf
-ledning.
Forinden var den
elektromagnetiske Telegraf imidlertid blevet
indført i England. Englænderen
Cooke saa i Aaret 1836 i
Heidel-berg Schillings Naaltelegraf, og
sammen med Fysikeren Wheat-
stone byggede han derefter en noget anderledes konstrueret
Naaltelegraf. Den første Konstruktion havde 5 Naale, men snart efter
indskrænkedes Naaletallet til 1 eller 2, og i denne Skikkelse har
Wheat-stones Telegraf lange Tider holdt sig i Brug i den engelske
Jærn-baneforvaltning. I 1837 prøvedes Femnaalsapparatet paa en 60
Kilometer lang Banelinje, og i Vinteren 1838—39 toges den elektriske
Telegraf for første Gang i regelmæssig Brug paa en Strækning af
Great Western-Banen.
Den Form, hvori den elektromagnetiske Telegraf skulde trænge
sejrende frem over den ganske Jord, blev imidlertid givet den af
Amerikaneren Samuel Morse. Ligesom Robert Fulton var Morse
Kunstmaler, og det var saaledes anden Gang i Historien, at en amerikansk
Maler blev Banebryder for et af de største Fremskridt i
Verdenssam-kvemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>