Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - Fra Ørsted til Morse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORSES SKRIVETELEGRAF 73
Morse fik den første Idé til sin Skrivetelegraf i Aaret 1832 under
en Tilbagerejse fra Evropa til Amerika gennem en Samtale, han havde
med en Professor i Fysik ved Boston Universitet, Charles Jackson.
Denne har senere hævdet, at Morse uden videre benyttede sig af de
Beskrivelser, Jackson gav ham, og saaledes tilegnede sig dennes
Opfindelse. Men hvorledes det nu end forholder sig hermed og med andre
Beskyldninger for Plagiat, der er rettet mod Morse, er det dog sikkert,
at han aarevis har arbejdet med Energi paa Sagens Fremme og
overvundet Hindringer, der stansede andre.
For Offentligheden traadte Morse først frem med sine Forsøg i
September 1837. Stellet til Skriveapparatet havde han lavet af et
gammelt Malerstaffeli, og den Elektromagnet, som ved Strømmens
Indvirkning skulde bevæge Skrivestiften, vejede henimod 100 Kilogram.
Selve Tegnsystemet var særdeles ubekvemt, og dets Tydning krævede
Benyttelsen af en særlig Ordbog. Det lykkedes imidlertid Morse at faa
Støtte til videre Forsøg. Apparater og Metoder forbedredes stadig,
og Interessen for Sagen blev efterhaanden saa stærk i Amerika, at
Senatet i Aaret 1843 bevilgede ca. 100 000 Kr. til Oprettelsen af en
Telegraflinje mellem Washington og Baltimore. Denne 64 Kilometer
lange Linje, som toges i Brug i Maj 1844, var den første, som
aabne-des for offentligt Telegraf samkvem.
I Amerika voksede Telegraflinjer nu frem med stor Hast. I
England, hvor Telegrafen foreløbig blot havde spillet en underordnet Rolle
som et praktisk Hjælpemiddel ved Jærnbanedriften, blev
Offentlighedens Interesse vakt for Sagen, da det den 1. Jan. 1845 lykkedes at
paagribe en flygtende Morder ved Hjælp af et Telegram over en
Banetelegraf. Nu begyndte Telegrafen ogsaa at brede sig i Evropa, og det
viste sig snart, at det ikke blot var ved Forbryder jagt, den kunde gavne
Samfundet.
Som allerede antydet var det ikke Wheatstones Naaltelegraf, men
Morses Telegraf sy stem, der blev det førende, og endnu den Dag i Dag
er det, hvad man kunde kalde Normalsystemet, det, der bruges under
jævne, simple Forhold.
Fig. 43 viser Princippet for dets Virkemaade.
A og er to Telegraf stationer. Paa Stationen A ser vi til
venstre den saakaldte Telografnøgle N. Det er et lille
Strømslutningsapparat med en Metalstang, som kan drejes lidt om sit Midtpunkt.
Naar Nøglen er overladt til sig selv, bevirker en lille Fjeder, at
Metalstangens højre Ende berører en paa et isoleret Underlag anbragt
Kontakt (Metaltap) n, hvorfra en Ledningstraad gaar hen til en
Elektromagnet E i Skriveapparatet M og derfra dels ned til en Jordplade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
