Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - De store Ledningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
atlanterhavskablet
81
kert, at man kunde fremstille et Kabel, som kunde bære 4 km af sin
egen Vægt og endda havde Styrke nok i Overskud til at taale Træk
og Spændinger at andre Grunde. Det Kabel, som først blev lavet,
havde en Bristningslængde af 7—8 km i Vandet (lidt over 5 km i
Luften), hvilket, som Erfaringerne viste, var vel lidt.
Mindre Betydning havde den Indvending, at Kablet vilde blive
klemt i Stykker af det uhyre Vandtryk i de store Dybder. Dette Tryk
er ganske vist overvældende stort; i 4 Kilometers Dybde er det mer
end 400 Atmosfærer, d. v. s. over 400 Kilogram paa hver
Kvadratcentimeter af Kablets Overflade; men, da det kommer ligeligt fra alle
Sider, vil det blot trykke alle Lagene sammen til en fast, tæt Masse.
Mange Mennesker havde den Forestilling, at Vandtrykket i de
store Dybder gør Vandet her saa tæt og vægtfyldigt, at selv Jærn ikke
kan synke deri — en Forestilling, som man forøvrigt ogsaa træffer
paa i vore Dage. Kablet skulde derfor i Stedet for at synke ned til
Bunden holde sig svævende i en vis Dybde under Overfladen, og
opfindsomme Hoveder sendte Selskabet forskellige gode Raad angaaende
denne Vanskelighed. En Opfinder foreslog, at man skulde forbinde
det svævende Kabel med Bøjer, hvorfra Skibe kunde telegrafere med
Kysten. I Virkeligheden er den Tanke, at Vandtrykket skulde hindre
Genstande i at synke, ganske forkert, da Vandet er overordentlig lidt
sammentrykkeligt, og alle andre Stoffer sammentrykkes i stærkere
Forhold end Vandet.
Ogsaa om Telegraferingen gennem Kablet næredes der de
besynderligste Forestillinger. En Kritiker, som aabenbart tænkte sig, at
Kablet skulde virke paa lignende Maade som en Klokkes træng, hævdede,
at Havbunden var altfor ujævn til, at man kunde signalisere med
det. Naturligvis var det kun ganske uvidende Folk, der kunde
fremsætte saadanne Indvendinger, men ogsaa de kyndigere havde som
nævnt Betænkeligheder ved Telegraferingsspørgsmaalet. Man kunde
synes, at dette var en ganske simpel Sag. Naar man kunde
telegrafere gennem den ca. 30 Kilometer lange Strækning mellem Dover og
Calais, maatto man enten ved at anvende et Batteri af 100 Gange saa
mange Elementer eller ved at gøre Kablets ledende Kobberkærne
tykkere kunne telegrafere gennem den 100 Gange saa lange
Strækning Irland—New Foundland. Men det Regnestykke er ikke rigtigt.
Foruden den egentlige Ledningsmodstand i Kobbertraaden bliver der
ved Undervandskabler ogsaa andre Forhold at tage i Betragtning.
Et saadant Kabel forholder sig paa lignende Maade som de
saakaldte Leidnerflasker eller Kondensatorer, der er opfundet af
Musschen-brock i Leiden 1745. En Leidnerflaske er en Flaske med Stanniolbc-
Opflndelsernes Bog. IIL 2.
G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
