- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
83

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - De store Ledningsanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ATLANTERHAVSKABLET

83

Apparater til Udlægningen. Denne begyndte den 5. August 1857 ved
Valencia i Irland fra Niagara. Paa Grund af Mangler ved
Udlægningsmaskineriet sprang Kablet imidlertid nogle Kilometer fra Land.
Kystenden blev løftet fra Baade og Enden splidset til Kablet om Bord;
men der var nu Spænding og Ængstelse om Bord paa Skibet.
»Folkene listede hen over Dækket og talte kun med hviskende Stemmer,
som om et haardt Fodtrin kunde faa det værdifulde Tov til at springe«,
fortæller en Mand, der var med. De bange Anelser skulde gaa i
Opfyldelse. Da man var naaet hen imod Tredjedelen af Vejen, sprang

Fig. 49. Udlægningen aE det første Atlanterhavs-Kabel begynder ved Valencia i Irland.

Kablet en Dag under stærk Søgang, og da man ikke havde Midler til
at optage den nedsunkne Kabelende, var der ikke andet for end at
lade Skibene vende om med Resterne af Kablet.

Man tog straks fat paa at lave et nyt Stykke Kabel, og i 1858 kunde
Skibene atter sejle ud med meget rigelige Længder ombord. De gik
denne Gang straks midt ud paa Oceanet, splidsede her Enderne af
de to Kabelhalvdele sammen og lagde saa ud hver til sin Side. Men
efter flere Kabelbrud og nye Forsøg vendte Skibene med uforrettet
Sag tilbage til Irland.

Paa et hurtigt sammenkaldt Bestyrelsesmøde var Fortvivlelsen
nær ved at tage Magten. Der blev stillet Forslag om at sælge Kablet
og fordele Indtægten blandt Aktionærerne. Men de egentlige Ledere

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:15:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free