Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - De store Ledningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
DEN ELEKTRISKE TELEGRAFI
kinesiske Købmænd i de to Byer samme Dag hen paa
Telegrafstationerne begge Steder, og man bad dem hvert Sted om at korrespondere
med deres Forretningsvenner i den anden By ved Telegrafen, hvis
Indretning forud var forklaret dem. Af Kasser, hvori Tegnstykkerne
laa systematisk ordnet, kunde enhver med Lethed finde de Tegn, han
vilde bruge, og med Typernes anden Ende kunde han trykke de
tilsvarende Tal paa et Stykke Papir. Den saaledes frembragte Række
Tal telegraferedes til den anden Station, hvor Telegrafisterne ved
samme Fremgangsmaade i omvendt Orden frembragte et Telegram
i kinesiske Skrifttegn. Da Købmændene modtog Svar paa de
Meddelelser, de et Par Minutter forud havde sendt til deres henved 200
Mil fjærne Bekendte, begyndte deres Vantro at vige for Forbavselse
og Beundring, og at der ikke forelaa et snildt udført Bedrageri, fik
de i hvert Fald Sikkerhed for, da do modtog Breve fra
Forretningsvennerne. En Købmand i Shanghai, som straks havde forsøgt at
afsende en Forretningsordre til Hongkong, kom en Ugestid efter
glæde-straalende hen paa Stationen og meddelte, at han havde faaet Brev
om, at Ordren var udført.
Den kinesiske Handelsstand i Shanghai lærte hurtigt at drage
Fordel af Telegrafen, og medens en privat Telegraflinje, som faa Aar i
Forvejen forsøgsvis var blevet anlagt i Nærheden af Shanghai, straks
blev ødelagt af en forbitret Landbefolkning, gik det helt godt med
en Landlinje, med hvilken »Store Nordiske« allerede i Efteraaret 1871
erstattede en Del af Flodkablet Shanghai—Woosung. Da Selskabet
nogle Aar senere tog fat paa Oprettelsen af en længere Landlinje
mellem Byerne Amoy og Foochow, strandede dette Forsøg paa
Befolkningens og til Dels Avtoriteternes Modstand; men i 1881 anlagde
Selskabet for selve den kinesiske Regering en Landlinje fra Shanghai
til Tientsin, og derefter vandt Telegrafen vid Udbredelse i Kina.
Ogsaa under denne videre Udvikling var det Danske, som var Kinesernes
Raadgivere og Hjælpere.
I August 1871 fuldførtes Kabelforbindelsen mellem Shanghai og
Japan, hvor Regeringen kort i Forvejen havde taget kraftig fat paa
Oprettelsen af indre Telegraflinjer. I samme Maaned udlagdes den
sidste Kabelstrækning til Wladiwostock, og inden Aarets Udgang
kunde Elektriciteten bringe Bud mellem det unge Evropa og Østens
ældgamle Kulturriger, idet den russiske Landlinje naaede
Wladiwostock.
Gennem Landlinjer i Amerika, Atlanterhavskabler og Telegraflinjer
i og ved Evropa og Asien kunde Amerikas yderste Vesten
korrespondere med den gamle Verdens yderste Østen, og Avstralien kunde nemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
