Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - De store Ledningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NUTIDENS UNDERVANDSKABLER
91
inddrages i Telegraf samkvemmet ved Linjer fra det
sydøstlige Asien. Det er derfor forstaaeligt, at det har
varet længe, inden man har ført Kabler gennem Stillehavet,
hvis store Dybde i høj Grad vanskeliggør
Kabellægningen. Men i det ny Aarhundrede har baade England
og De forenede Stater gjort dette, og først derved er
Jordkloden blevet fuldstændig omslynget af
Telegrafledninger. I alt ligger der nu paa Havets Bund ca. en
halv Million Kilometer Telegraf kabler, og talrige
Kabelskibe er rundt om paa Jorden beskæftiget med at
lægge, opfiske og reparere Kabler. I Aaret 1911 tilhørte
over Halvdelen af den samlede Kabellængde engelske
Selskaber, en Femtedel amerikanske (Do forenede
Stater), en Ellevtedel franske, en Tolvtedel tyske og en
Otteogtyvendedel danske. Herved er dog ogsaa
Statskabler medregnet.
Konstruktionen af Nutidens Undervandskabler er ikke
meget forskellig fra de ældre Atlanterhavskablers. Fig. 54
viser et Stykke af et nyere Telegraf kabel delvis af klædt.
Den ledende Kærne eller »Kore« dannes af
sammen-snoede Kobbertraade; det første Lag uden om Kobberet
er Guttaperka, det næste Jute-Garn og det tredje en
Beklædning af galvaniserede Jærntraade; derefter følger
flere Lag af »Kompound« (Asfalt, Tjære m. m.) og tjæret
Jute-Garn. Kablet, der vejer noget over 1 Ton pr.
Kilometer, er afbildet paa det nærmeste i % af naturlig
Størrelse. Kystkabler, der lettere end Dyb vandskablerne
udsættes for Overlast, gøres betydelig stærkere.
Ogsaa Udlægningen foregaar i det væsentlige paa
samme Maade som ved Atlanterhavskablet. Fra
Kabeltankene i Skibet føres Kablet gennem runde Aabninger
og over Lederuller op til en Udlæggemaskine og derfra
over en udenbords befæstet Rulle ned i Vandet.
Imellem denne Rulle og Udlæggemaskinen findes et
Dynamometer (Kraftmaaler), der stadig angiver Spændingen i
Kablet og undertiden optegner den, saa at man senere
kan se, med hvad Spænding Udlægningen er foregaaet
forskellige Steder. Forud for Udlægningen foretages nu
i Reglen omfattende Dybdelodninger, og paa Steder, hvor man ved, at
Bunden gaar stejlt nedad, sørger man for, at Kablet udlægges langsomt,
da det ellers let vil komme til at hænge udspændt mellem to Punkter
Fig. 51.
Et Nutidskabel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
