Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Telefonen - De grundlæggende Opfindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
TELEFONEN
Det er værd at dvæle lidt ved den Maade, hvorpaa Bells
Opfindelse voksede frem, baade fordi selve Opfindelsen hører til de største
og mærkeligste i Teknikkens Historie, og fordi vi heraf kan lære en
Del om, hvorledes Opfindelser i det hele taget bliver til.
Bell var saa at sige ved Fødsel og Herkomst bestemt til at
beskæftige sig særlig med Menneskestemmen; thi baade hans Fader og
Farfader havde været Døvstummelærere eller Lærere i Stemmefysiologi,
og han selv, der som Dreng var flyttet med sin Fader til Kanada, var
opdraget til at følge i deres Fodspor. Allerede som Barn havde han
konstrueret en Talemaskine, der skal have kunnet skrige som et Barn
og sige Mama. Atten Aar gammel opdagede han visse Sammenhænge
mellem Vokallydene og Mundhulens Størrelse og Form; men han fik
snart at vide, at den tyske Læge og Fysiker Helmholtz tidligere baade
havde gjort lignende Opdagelser og frembragt Vokallydene ved
Kombinationer af Toner fra Stemmegafler, der blev holdt i Bevægelse ved
Elektromagneter.
Herved blev han selv i Halvfjerdserne bragt ind paa at
eksperimentere dels med Stemmegafler, dels med Staaltunger, der holdtes i
Bevægelse af en Elektromagnet og ved deres Svingninger sluttede og
afbrød Strømmen ligesom Fjederen med Elektromagnetankeret i et
elektrisk Ringeapparat, og han fandt, at de saaledes taktsatte Strømme
fra én svingende Staaltunge (eller Stemmegaffel) kunde sætte en
anden Staaltunge, der var afstemt til at give samme Tone, i Svingning.
Han var med andre Ord inde paa lignende Forsøg som dem, der førte
Poul la Cour til Flerf oidstelegraf i med Stemmegafler. Ogsaa Bell havde
Planer i denne Retning, men medens la Cour førte disse Planer videre
ud og skabte en brugbar Flerf oidstelegraf i, naaede Bell ikke ret vidt
i denne Henseende. For ham traadte selve Lydoverføringen i
Forgrunden, og hans Overvejelser herover affødte forskellige frugtbare Idéer.
For det første fik han den Tanke, at man i Stedet for at lade
Staal-tungen udsende Strømstød, idet den sluttede og afbrød en Strøm, kunde
gøre den magnetisk og saa lade den frie Ende svinge over en
Elektromagnet; i dennes Vindinger vilde der da opstaa Induktionsstrømine
(se Bd. II, 1. Del S. 183), som kunde føres til en anden Elektromagnet
og bringe en ligestemt Tunge over denne til at svinge. Derved vilde
man i Stedet for en taktmæssig afbrudt Strøm faa en »blødt bølgende«
Strøm, som i Enkelthederne kunde rette sig efter den svingende Tunges
Bevægelser og overføre disses Ejendommeligheder — ikke blot deres
Takt — til den anden Tunge. Tanken om en Lydoverføring af denne
Art var af grundlæggende Betydning.
Bell vidste, at naar man synger en eller anden Vokal, f. Eks. a eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
